onsdag den 27. januar 2010

Solidaritet, jeg harmes.

Et besynderligt ord, harmes. Det er nok ikke et ord, som bruges så meget mere. Sproget udvikler sig, eller forandre det sig bare. Tag f.eks. et ord som Solidaritet, det er absolut også et ord, som næsten aldrig bruges mere. Slet ikke fra politiker siden. Men heller ikke fra fagbevægelsen, har det været brugt i rigtig mange år.
Jeg tror faktisk, at der er mange unge mennesker som ikke kender betydningen af solidaritet. Det er synd. Jeg har med min arbejderbarns baggrund, altid set tingene fra den side og gør det endnu. Sådan er det, man kan og skal ikke nødvendigvis løbe fra sin baggrund.

For år tilbage da jeg arbejdede med unge drenge, slog jeg rigtig meget på, at når de nu kom ud i arbejdslivet, så skulle de melde sig ind i en fagforening. Det var simpelthen nødvendigt for at sikre sig bedst muligt. Efter den seneste sag fra fagbevægelsen, må jeg sige, at det håber jeg ikke at de har hørt efter, altså drengene. Der var så meget de ikke gad at høre efter, så det skulle selvfølgelig være mærkeligt, om de havde lyttet her. Nogle af de folk der sidder på posterne der er simpelthen så grådige, så jeg må harmes. Jeg forstår så godt, hvis folk herefter melder sig ud af fagforeningen, det er jo rigeligt at være med i en arbejdsløshedskasse ( hvor forholdene måske ligner fagbevægelsen, hvem ved )
Jeg kan da tvivle på hvilke resultater "bevægelsen" vil nå ved de kommende overenskomstaftaler, de kan ikke en gang finde ud af deres interne aftaler.




 Nej det alt for dyre folk der sidder der, mænd som kvinder, de graver simpelthen hemningsløst dybt i kasserne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar