søndag den 24. januar 2010

Endnu en weekend med flet.

Som tiden dog iler. Jeg syntes, at sådan en weekend bare flyver afsted. Fredag aften til søndag eftermiddag har jeg tilbragt i godt selskab, jeg har  været i Ullerslev Husflidsforening, hvor jeg har undervist i kurveflet. Der var hovedsagelig "gamle" kendte kvinder og så lige et par nye. Dem kommer jeg til at se igen, da vi har en aftale i henholdsvis februar og maj.

Jeg er vild med træværkstedet som jeg underviser i. Der er godt nok enormt meget træstøv, som giver mig løbende næse, så det vil noget, men skidt pyt. Jeg har min faste følgesvend med ALTID, en rulle toiletpapir til at pudse snuden i.

Ind imellem er der tid til, at gå og kigge lidt på lokalet, der er forskellig installationer som har praktisk funktion, det være sig f.eks. ophæng til hammer, klisterbåndsafriver ( tape holder ) Der er også lavet en dims til at rive sandpapirsstrimler af, der er simpelthen tegnet nøjagtige streger, så det afrevne passer til pudseklodsen eller den type maskine man nu bruger. Ikke noget med bare at hive et stykke af, på må og få, nej.  Under loftet hænger der forskellige skabeloner, som i sig selv er dekorative.














Der blev som altid lavet nogle fine kurve. Signe havde som hun plejer ( og det forventes ) bagt en kage til lørdag. Kage kom vi ikke til at mangle, Connie, som igennem flere år har været en flittig deltager kom på besøg, hun havde lige bagt en kage til os, der skulle da ikke mangle noget. Resten fik jeg med hjem, så der er lige konsumeret endnu et stykke til aften teen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar