søndag den 17. januar 2010

Weekend med pil og flittige kursister.

Weekenden har jeg tilbragt blandt gæve kvinder i omegnen af Esbjerg. Nærmere på Naturværkstedet i Ølufvad.
Her havde Anne Grete arrangeret et kursus for 8 kvinder, der som jeg selv er bidt af pilen. De ville gerne lære at lave min variation, over den Catalanske opstagning. Så det fik de så lært, om de så kan huske det hele til næste gang der skal flettes, ja det må tiden vise.
Der gives mange informationer sådan en weekend, meget af det er ikke hørt før, så der fyldes på batterierne, håber jeg da. Det kræver at der er koncentration, begge hænder arbejder samtidig og dog uafhængig af hinanden. Formsansen er igang og man skal forholde sig til størrelse på det færdige arbejde, før man overhoved er kommet igang. Pilens tykkelse i forhold til hinanden....og ja sådan er der så meget man kan bruge sin weekend på. For mig har det været et par gode arbejdsdage, som jeg gerne gentager. Jeg er rigtig meget på og der er hele tiden spørgsmål, men jeg syntes det er dejligt. Det er så dejligt når de deltagende kursister, syntes at de har lært noget nyt. Hvis ikke de fik andet med denne weekend, ja så fik de lært at trække et stykke cykelslange uden på deres bankejern, så det ikke beskadiger pilen ved sammenbankning af arbejdet. det klarede de alle gangske godt.



 Lissi har her fundet sin plads, i fuld gang med bunden til kurven.





Susanne i gang med kurv.


Lørdag aften havde vi bestilt aftensmad på Ølufvad kro, en meget gammel og smuk kro. Vi havde i forvejen meldt vores ankomst.. Menuen stod på Bakskul  med rugbrød og salater med tilhørende indbagt kylling. Dejlig og lækker mad. Bakskul har jeg aldrig smagt før, så jeg havde egentlig ikke rigtig en fornemmelse af hvad det var, ud over fisk. Det smagte rigtig godt, giver en naturlig tørst, da det er saltet og røget fisk som serveres varm med rugbrød til. Kroen ligger lige ved siden af Naturværkstedet, så vi gik der over på få minutter. Kroen har ikke det store menukort, og det er en god ide at ringe før man kommer, så er man sikker på at der er åbent. Jeg må have Kim med der over, det er lige en strækning for den gamle Landrover, frokost på Ølufvad kro, det lyder da fint, ikke.
Kursisterne tilbragte resten af lørdag aften, som sådan nogle plejer, de flettede. Jeg sluttede af med en af mine yndlingsbeskæftigelser at læse avis og så få en del sider i min bog, lige nu Jo Nesbø' Flagermusemanden.






Weekendens resultater.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar