fredag den 2. april 2010

Høstmaskinen kørte bare.


Høstmaskinen herover har været i sving, både igår og her i formiddag. Der er ikke tale om at jeg har høstet 8 timer i træk, men jeg har høstet og det er gået over al forventning. Jeg kan endnu en gang mærke, hvilken forskel den nye rytmebox gør. Jeg føler mig meget heldig, at jeg lever et sted, hvor det er muligt både rent teknisk og økonomisk at blive repareret. Skatte bidraget er det hel værd.

Nå, men der er altså pil som skal høstes, og jeg tager kun lidt af det jeg har stående på marken. Men det er altid en stor tilfredsstillelse at se den færdig sorterede, og bundte pil stå der og se smuk ud. Inden bundtningen skal pilen sorteres, det gør jeg ovre ved tørre huset, hvor jeg har et godt bord som står i en god højde, så jeg ikke bliver helt ødelagt i arme og ryg.

 

Bundterne stilles ind i skuret her bagved og der står pilen så, til den er tør. Hvilket kan tage fra 1-6 måneder, alt efter hvordan vejret er og selvfølgelig pilens tykkelse. Der skal helst noget luft til pilen, men den skal ikke opbevares udendørs, så ødelægges barken på pilen og vedet bliver råddent. Pilen  kan ikke lide at den skiftevis bliver våd og tør.


Frisk pil.


Tør pil.

Måske kan i se, at der er stor forskel på pilens farve, alt efter om den er frisk eller tør. Pil har for det meste jordfarver, spændende fra mørkbrun over rødlige til de gullig/grønne til blågrå næsten sorte. Der er hundred vis af forskellige pilesorter, ikke alle lige gode til at flette kurve af. 
Hvis nogle af jer har mere interesse i pil og kurv, så kig ind på min hjemmeside http://www.pileflettilfolkogfae.dk/ 

God påske, derude.


3 kommentarer:

  1. Anne,
    jeg er altså meget betaget af, at du høster med krumkniv. Jeg har ikke prøvet det, synes at det ser alt for svært ud.
    Lene

    SvarSlet
  2. Det er der mange som tror. Jeg syntes at det er meget lettere, at bruge krumkniven.At klippe giver alt for mange bevægelser, som er anstrengende for hænderne. Med kniven,kan du tage fat om bundtet af pil, trække det ind imod dig selv. Altså pilen spænder i "ryggen", sæt kniven skråt på og træk igennem en hel håndfuld på en gang. Det er lettere og mere effektivt. Hvilket jeg går meget ind for, der skal jo ikke bruges mere tid på høst, end højest nødvendigt. Men med dette som med så meget andet, det er en vane, hvad man syntes er bedst.

    SvarSlet
  3. Anne, hvor er det en spændende og betagende, at læse om dit arbejde med pilen (også på din hjemmeside). Tak for dejlig læsning.

    SvarSlet