lørdag den 29. maj 2010

Duetræet på Guldbjerg Planteskole.




Heldigvis kører jeg næsten lige forbi den planteskole, som jeg syntes bedst om. Jeg er kommet der alle de år jeg har boet på Nordfyn. Der er altid hjælp og kompetente råd at hente. Da jeg var der tidligere på ugen, var jeg lige inde i haven (parken) for at se Duetræet, det står i fuldt flor lige nu. Det er simpelthen så smukt og meget specielt. Der er en rund vinrød kugle som er den oprindelige blomst, omkring denne kugle sidder der hvide stor dækblade.  Jeg kigger til det hvert år og undres hver gang. Jeg har selvfølgelig lyst til at plante et selv, men det kræver mere læ end der er her hos mig. Det tager forøvrigt også en hel del år inden det blomstre. Træet her hos Frode Hemmingsen, er 38 år gammelt.
Skulle i komme på de kanter en af dagene, så tag ind og gå en tur i den private have/park, der er så vidunderligt, fuldstændig roligt. Alle er velkomne. Planteskolen er velforsynet med alt hvad man kan ønske sig til sin have. Så et besøg her er en kører tur værd.
Guldbjerg Planteskole, Guldbjerg vej, Bogense.
www.Guldbjergplanteskole.dk






4 kommentarer:

  1. nej hvor smukt et træ....som jeg aldrig har set før...kendte ikke engang navnet....og skønne billeder du har taget af det...så man får en rigtig god fornemmelse af, hvordan det ser ud...og der ser ud til at være hyggeligt med park til at gå rundt i...det må være en god og interessant planteskole at dømme efter billederne....vil huske navnet, hvis jeg kommer på disse kanter.....

    SvarSlet
  2. Wauw, altså WAUW hvor er det smukt og specielt.

    Ja det er da lige før det er en køretur helt til Bogense værd, at se det træ.....:-))

    SvarSlet
  3. Anita og Annette. Ja det er faktisk sjældent, har heller aldrig set det andre steder. Det er faktisk værd at kører efter. Bogense er forøvrigt en meget hyggelig lille kyst by. Og skulle det være , så er der da ikke så lant ud til mig og Kaffen/te'n.

    SvarSlet
  4. Guldbjerg er også "min" planteskole.
    Planter, som kommer derfra kan slet ikke lade være med at gro.
    Og så har hele planteskolen en dejlig rolig atmosfære.

    SvarSlet