Snydepels.

Nu kan jeg jo se, af de reaktioner jeg har fået på Kosteaffæren, at der er andre som også går og gemmer ting og sager.
Derfor lige et par mere, de stammer nu tilbage fra dengang vi boede i Odense. Vi skal tilbage til Tokes tidlige barndom. Både Kim og jeg havde på det tidspunkt job, som indebar at vi jævnligt var på lejrskole. Jeg var ligeledes en del hjemme fra,når jeg underviste i kurvemageriet.
Nå, men vi skulle så efter aftale gemme slik, måske var det kun i køkkenet vi måtte gemme, det husker jeg ikke helt. Selvfølgelig husker jeg mest de gemmesteder som Kim fandt, da det jo var mig det gik ud over. Jeg erindrer  bl.a. at han firede en pose slik ned bag ved radiatoren. En gang var en pose Matadormix tømt ned i en termokande. En anden gang havde vi faktisk helt glemt,at jeg ikke kunne finde det han havde gemt. Pludselig en dag faldt der noget ned over et smalt køkkenbord med overskab med lys under.Det var en plade Marabu chokolade, som var sat op under skabet med tape. Nu var tapen og chokoladen ved at være lidt varme, af lyset, Så der lå så den dejlige chokolade.
Da vi ventede Toke, havde jeg et ret stort forbrug af bl.a. chokoladeskil padder. her havde Kim så med forsigtighed pakket en op, tager skildpadden ud og snittet en ny i en flot mørk træsortr. Pakket denne ind igen og lagt den sammen med de øvrige, jo der var altid mere end en. Da jeg om aftenen var gået i seng for at hvile den store mave, læse og spise padder, blev jeg noget overrasket da jeg bed i træpadden.

Vid dig aldrig sikker i dette hus, pas på ryggen.