Stjernedrys fylder 20.

Guderne skal vide at tiden render. Det har jeg også gjort her til morgen. Mest for at få lavet dej til boller og kringle, den obligatoriske. Lagkage har der været hjælp til, Eva kom tidligt og begyndte på kagebyggeriet. Det er ikke fordi det er så besværligt, jeg kan faktisk rigtig godt lide at bage.
Anledningen til hele halløjet er Stjernedrys, han fylder 20 år i morgen d. 6/6. Han fik forholdsvis hurtigt et andet navn, Toke blev det til. Han er født glad og positiv, har været det hver dag lige siden og det skulle da være mærkeligt om ikke det fortsætter.

De bliver den lille sædvanlige flok af familie og et enkelt par venner til cacao og kagebord, sådan som det altid har været. Han mener selv, at dette bliver den sidste fødselsdag han skal holde her hos os. Det regner jeg også med. Det må vel være på tide, at rykke til andre græsgange. Derfor bestod nogle af gaverne af fornuftig ting, som han helt sikkert, kommer til at få glæde af når når han står uden for denne matrikel.

Her til morgen, søndag er så egentlig dagen. Toke elsker at kunne forlange dette og hint, når dagen er hans. Så det blev morgenmad på sengen. Han har altid elsket at ligge i sin seng og være omgivet af lego klodser og jumbobøger, lydbånd og  så indtage sine måltider, når dagene har været til det.
Nu i en alder af 20 er det mere film på computeren, bøger og kæresten i armhulen, og så indtage sine måltider i sengen. Det er ham vel ondt, vi har jo selv lært ham det.

Lupinerne venter jeg på hvert år. De sår sig selv og står ikke inde i haven, men ude i landskabet. Oppe ved skurvognen er der mange. Det ser rigtig dejligt ud. Jeg må holde Kim og buskrydderen, for ikke at tale om havetraktoren i meget kort snor, ellers ryger det hele, det er nemmere syntes han. Jeg er øm over hver eneste lille nye plante, han kommer til at klippe ned. Der er i hundred vis fordelt her ude omkring, så der vil altid være nok. Men jeg kan næste ikke få nok af dem. De er så flotte.