tirsdag den 27. juli 2010

Det rene guld.



En af de ting jeg holder meget af, ved at bo på landet, er at følge årstidernes skift. Det fremgår jo tydeligt, af landmændenes aktiviteter ude på markerne. Lige nu er der gang i høsten og de kæmpe maskiner æder sig ind på frøgræs og korn af forskellige sorte. Nogle af markerne står simpelthen som det pures te guld, og skinner så smukt i solen.  Det gyldne hår stråler og ser vidunderligt blødt ud, hvilket det nu ikke er.





Det er tilladt at brænde de marker af, hvor der har været dyrket frøgræs. Dette sker lige i øjeblikket på marken, lige på den anden side af vejen, hvor vi bor. Vinden bærer dog i den rigtige retning i forhold til vores hus, så vi er lige lidt heldige. Jeg vil altså heller ikke have, at de ryger på vores ny malede hus. Det lugter. 
Der er nok heller ikke tvivl om, at ham som går og passer bræmmen af græs/ild, lugter en anelse når han kommer hjem i aften. Nok ikke lige det mest attraktive job, i denne varme.

At vi allerede er nået til høsten, fortæller mig noget om hvor hurtigt tiden går. Jeg syntes lige at foråret har været her forbi. På samme måde, har jeg det med at mange af blomsterne, de er færdige og har sat frø og forøvrigt også tabt dem.  Naturen er tilstadighed forunderlig.

3 kommentarer:

  1. Hvor smukt, hvor smukt. En boelgende kornmark er en af de ting, som jeg savner - eller rettere sagt rigtigt nyder, hvis jeg er i Danmark om sommeren - i vores del af Canada er der som regel majs eller soyaboenner paa markerne, og det er jo slet ikke det samme.
    Er hoesten tidlig i aar paa grund af varmen? Her synes alt at vaere tidligere til at blomstre og gaa i froe - Temperaturerne har ogsaa ligget over gennemsnittet her siden maj maaned.
    Lene

    SvarSlet
  2. Lene: jeg tror at det er tidligere end almindeligvis. Ja og haven er jo afblomstret før den kom igang.

    SvarSlet
  3. At følge årstidernes gang på tæt hold er også en af grundene til at jeg elsker at bo på landet...jeg synes også lige foråret er forbi og undrer mig hvert år, når vi når til høsten, over hvor hurtigt tiden går.

    SvarSlet