lørdag den 24. juli 2010

Er det helt galt ?




Hvis du er en af dem som kigger ind forbi mit univers jævnligt, vil du have opdaget at der her på Bolmerodet forestår en større omgang af husistandsættelsesmalinspartling. Det pynter og er yderst tiltrængt. Som situationen står lige nu, er jeg nået til maling af vinduer. Det er enten maling eller nye vinduer om nogle år. De har været ret forsømte. Det skal dog siges, at de af vinduerne som vender syd og øst, absolut er de mest medtagede. Det er der der er flest, øv.
 Jeg må da også indrømme, at det havde været rigtig godt, hvis det have været ordnet for et par år siden, men sådan er det her, vi trækker den til det sidste. Jeg kan ikke fordrage at male vinduer. Jeg er bedre til kalkning. Store strøg og ikke alt det tape og fine små bevægelser. Nå men det bliver så fint og nydeligt at se på, så kan det nok 10 år igen.
Under mit indkøb af maling denne morgen overhørte jeg en samtale , hvori det blev nævnt at det er helt hul i hovedet, at male træværk nu i denne varme. Det tørre alt for hurtigt og vil dermed være mere tilbøjeligt til at skalle af. Noget med fugtigheden som fordamper forhurtigt.
Øh.. nu er det så at jeg er lidt bekymret for, om jeg faktisk kommer til at skulle male vinduer, i løbet af et par år.
 Nå men det er nu jeg laver det her og det er nu der er gang i projektet, jeg gider ikke at det breder sig over for lang en periode. Jeg mister simpelthen gejsten på foretagendet.

Nu maler jeg lige et vindue mere, så er der te og KAGE.

4 kommentarer:

  1. Det med malingen har jeg også hørt. Vi malede dog træværk for cirka 8 år siden. Dengang var der også hedebølge. Og det ser stadig rigtig pænt ud.
    Men forår og efterår skulle være det bedste tidspunkt til maling af træværk :-)

    SvarSlet
  2. Havehyrden: Tak for oplysningen. Jeg satser på at det holder, det er jo et stort stykke arbejde.

    SvarSlet
  3. Se hvad jeg fandt til dig:

    Der er nogle meget klare forudsætninger, for at vinduer kan behandles.

    1. fugtigheden i vinduet må ikke være over 12%.
    2. temperaturen må ikke være under 10 grader.
    3. luftfugtigheden må ikke være over 80%.
    4. der må ikke danne sig fugt på overfladen, før olien/malingen er tør.
    5. behandel aldrig udendørs flader i stærk solskin.

    SvarSlet
  4. Mange tak Sifka, Ja 2 og 4 kan jeg stå inde for, men resten holder måske ikke helt. Men vi får se om det nu holder. Jeg tog nu også vinduerne ind i mit værksted, så måske det går.

    SvarSlet