Livet rummes i en Berlingo....

Så er vi nået til skiftedag, her på Bolmerodet. Toke vore yngste dreng flytter nu til Odense. De to unge herre, som har tænkt sig at dele lejlighed, har glædet sig meget længe. De var så heldige at få en lejlighed, meget centralt i Odense. Den ligger faktisk godt i forhold til rutebilen , som Toke dagligt skal med, for at passe det job, han også har været heldig at få. Han skal arbejde i Bogense. Sjovt nok flytter han så lidt længere væk fra Bogense, en her hvor vi bor.
Det er ikke noget problem, når de bor tæt ved Banegårdscenteret. Buskortet er købt og i morgen tidlig flytter han ind. Hans kammerat Mads kommer fra Vejle på tirsdag. Det er så dejligt for dem, og vi håber meget, at de får glæde af bofællesskabet. De har talt meget om hvordan det skal fungerer. Nok belært af nogle af de venner, de har som er ude i byen og bo, hvor det måske har vist sig ikke at fungere så godt.

Toke har sunget og pakket og smidt ud, samt ikke mindst, fejet alt muligt ragelse op fra gulvet under sengen og skrivebordet, hvor det ikke altid er let at ramme papirkurven. Der har været rigtig meget skidt og han har ikke gidet gøre noget der de sidste par måneder, han skulle jo alligevel snart flytte.
På loftet fandt vi spisebord, to stole og et lille bord som han vil bruge som skrivebord. Ligeledes røg den lille topersoner sofa med. Den sofa har jeg fra min onkel, som købte den for 45 år siden.  Jeg husker da jeg besøgte ham, og sad i den selvsamme sofa. Herligt at den nu flytter tilbage til byen og kan gøre nytte der.

Da Toke var færdig med at pakke bilen, kunne han konstaterer at hele hans liv kunne være i bagklappen på en Berlingo. Det syntes han var ret godt gået. Den holder nok ikke om 10 år, så er der kommet mere jordisk gods til.

Kim har købt en værktøjskasse og fyldt den med, hvad man nu kan få brug for i sådan en husholdning. Toke er heldigvis i stand til bruge værktøjet, så han er vist udråbt til praktisk gris. Det passer ham fint, bare Mads så sørger for lidt rengøring, i ny og næ.

Vi har selvfølgelig, smagt lidt på det at være alene sammen igen, det år Toke var på efterskole. Det bliver helt fint og vi glæder os til det, både Kim og jeg.  Toke han har bare været klar til at flytte i meget lang tid, så alle er glade og tilfredse.