onsdag den 11. august 2010

Naturens raske sønner.


Så er der ved at være slået lejr. Vi har lånt vores gamle ruin ud, i forbindelse med et TV program, som bliver optaget her fra. Der har hele dagen været gang i forberedelserne. Der er slået lejr, med både soveværelse til den  "Gamle" og eget værelse til den "Knægten". Køkken og opholdsrum ligger i den anden ende af huset.
Vi håber at vejret vil holde tørt, så kan madlavningen,foregå udendøre. Det er rent drenge halløj, forstået på den måde at der surres og hugges med økse, og alt i camouflage.



Det har været rigtig dejligt at have Jørgen gående nede i skoven, han har haft rygende travlt, men han har også hygget sig rå meget. Der er blevet bygget en ovn, som ret hurtigt når de 200 grader, så der skal nok blive bagt brød.





Der er blevet indrettet og der er soveværelse til den "Gamle" og eget aflukke til "Knægten"



Jeg håber meget for "naturens raske sønner" at det holder tørt, når der skal optages, det er unægtelig det sjoveste. Ikke mindst når der også skal laves mad udendøre. Men det er vi jo heldigvis ikke involveret i, altså det med vejret. Jeg har ihvertfald ikke, de rette forbindelser.

Vi har haft en rigtig dejlig aften, hvor vi har siddet nede i opholdsrummet i ruinen. Fantastisk stemningsfuldt, med bål og  vin/øl. Det siger noget om hvor lidt der skal til for at skabe stemning. Provence kan god gå hjem og lægge sig, det gøres lige så godt på nordfyn. Desværre kan jeg ikke tage ordentlige billeder i mørket, men det så forrygende ud da vi gik der fra ved 22 tiden, med bålet inde i døråbningen, som er lettere omkranset af vedbend. Prøv at forestille jer det øverste billede, efter mørket frembrud og med døråbningen oplyst af bålet der inde. Meget smukt.











.                                                                                                                                               

3 kommentarer:

  1. Hvor er I heldige at have en sådan ruin. Jeg kan (som "gammel" campist) forestille mig den enestående stemning der.
    Lad os vide hvornår programmet vises, måske kan vi tage det over nettet.
    Lene

    SvarSlet
  2. Jeg skal nok give lyd når det er tid for udsendelse. Jeg tror først det er i efterår/vinter.

    SvarSlet
  3. Nak og Æd en krebs sendes den 14. november kl. 21:30 på DR2

    SvarSlet