tirsdag den 28. september 2010

Voldgrav, havtorn og vinduer.


Så blev min brombær eddike færdig. Den ser flot ud, om end ikke helt klar. Turen kom så til Havtorn, vi har mange af dem og hvis ikke de holdes nede får vi dem over alt. Jeg forstår godt at marmelade og saft af disse bær, er dyrt. De er intet mindre end et helvede at plukke, det blev ikke til krukken fuld, men så kom der bare lidt mindre eddike på. Jeg gav ligeledes krukken en slat flydende honning. Nu må det stå og trække. Så ser jeg hvad det bliver til.


Udendørs er der gravet ud til voldgrav. Jeg har i flere år foreslået Kim, at det næste projekt her på matriklen, skulle være bygning af en vindebro. Vi har haft vintre hvor der har været så meget vand i vandhullerne rundt om på jorden, jordvejen lider af store huller om vinteren,som også står fulde af vand, det der med bilvask er rent galmandsværk. Spild af tid og penge.Det er underligt hvor alle de ton af vejfyld, som i årenes løb er fyldt i jordvejen, bliver af. Men altså der er gravet op hele vejen rundt om huset . Ja det er jo så ikke lige en vindebro, der er ved at blive etableret, men dræn, så vi kan få vand væk fra huset. Jeg glæder mig meget til, ikke at få vand ind i mit værksted, ikke mindst nu hvor der er sat en ny dør i, den skulle jo gerne "stå tørskoet" i mange år frem i tiden. 


Endnu en gang må jeg jo sige, at jeg er frygtelig glad for min Berlingo. Jeg har været i Vissenbjerg, for at hente vinduer til loftet og kælderen. Det bliver rigtig dejligt, når også de er sat i. Så mangler vi i denne omgang bare at den lokale smed, ser at få flytte sin r.. her ud, så den nye brændeovn, nu med vandtank, kan komme igang. Jeg ved at smeden syntes at jeg er Nordfyns mest tålmodige kvinde, men nu er det lige før tålmodigheden ikke længere rækker. Ovnen har stået der siden juni. Vi har selvfølgelig ikke manglet den , men den står bare der sådan, ikke helt sammenhængende, hvilket jeg ikke rigtig gider at se på mere. Men da det er start på jagtsæson d. 1 oktober så skal han bare komme inden, da han derefter ikke får mere tid, ved jeg, fra pålidelig kilde. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar