onsdag den 22. september 2010

Sol over Nordfyn.


Jeg skulle have lavet helt andre ting i dag, men sådan blev det ikke. Vejret er helt fantastisk og jeg måtte ud i det. Ikke at jeg ikke skal nå at få frisk luft i dag, det skal jeg såmænd nok, men det er bare ikke til at gå glip af vejr. Turen gik "jordenrundt" og farverne er ved at skifte i hegn og krat, hvilket vi har ret meget af her hos os. Bær af forskellig slags er ved at have fået farve og vil inden længe stå, på de nøgne grene, og lyse op i efteråret. Jeg overvejer om jeg skal prøve at lave eddike med havtorn.


På et tidspunkt, da jeg nåede ned bag ved vandhullet her bag ved huset, sneg jeg mig som en anden jæger, nærmere til fodertønden, der plejer at være en rå med sine to store lam dernede omkring dette tidspunkt. De kom dog ikke, måske de havde hørt mig eller de kunne evt. lugt at jeg var i nærheden.
Til gengæld fik jeg så øje på muldvarpe skuddet her under. Mig bekendt spiser muldvarpe ikke kirsebær, så jeg tror, at den er rendt ind i et gammelt musekirsebærdepot, dernede under jorden. Det har været et ret stort depot, da der var et par "skud" efter hinanden, som var fuld af gnavede kerner. Det har jeg aldrig set før og blev faktisk lidt overrasket .


Desværre var der for meget lys, til foto. Men jeg skal nu ikke klage over solen , nu hvor jeg skal ud på cyklen for at kører til Bogense. Det bliver dejligt at få det hele med. Jeg håber bare at Berlingoen bliver klar til fredag, der er simpelthen for langt her fra og til Brønderslev, på cykel, med alt mit skrammel. 

2 kommentarer:

  1. Er der noget så smukt som efterårsbær? Jeg er i det hele taget ret vild med efteråret, så jeg skal også ud og fotografere lige så tit, jeg kan. Du har nok ret i det med muldvarpen, for jeg tror, at den foretrækker regnorme og den slags... ;-)

    SvarSlet
  2. Her i det himmerlandske er det nærmest som en sommerdag, det er så skønt...Sjove muldvarpeskud...lige da jeg så fotoet uden at have læst teksten, troede jeg det var leca...

    SvarSlet