søndag den 10. oktober 2010

Hurtig tid.

Som tiden dog løber, jeg syntes lige det har været weekend, at den sluttede og nu er den der sgu igen, og er igen færdig. Hvor bliver alle de mellemliggende dage dog af. Gad vide om det evt. har noget med alder at gøre, det at tiden bare løber. Ikke mindst når man er lidt mere end halvgået, er det der det ligger, det med den hurtige tid.
Nå men pyt, nu og her er jeg hjemme fra endnu en Flette weekend, med et meget lille hold af kursister. Der har været en del grin og rigtig meget koncentration, der har simpelthen været stille i meget lang tid af gangen. Det tror jeg at alle har nydt meget. Ingen ventetid, for at få hjælp alle har lært noget nyt og de kom hjem med fine kurve.






Aftenrundten gik ned til Ove's skov. Der er rigtig dejlig og temmelig vildt der nede. Det er et lille område som vi købte for en del år siden. Det ligger i forlængelse af vores øvrige jord. Den gamle mand , Ove, som boede der levede meget alternativt, set med de fleste menneskers øjne. Han var enormt glad for sit liv og meget tilfreds med at være borger i dette land. Ingen sure miner her. Han lod sådan set det meste gro som det ville, huset falde der hvor det stod og  tror jeg, tænkte aldrig over at der var noget der hed kreditforeningslån, til forbedring af bolig. Der var ikke indlagt vand, ej heller toilet, den største luksus var el, så der var lys og køleskab. Billedet herover er resterne af det gamle hønsehus, som aldrig har fungeret sådan i den tid vi har boet her.
Nå men jeg fik lidt luft og fik taget et par billeder der nede. Der er absolut gang i omsætningen/forfaldet der, men det æstetiske forfald er jo noget af det smukkeste.












 
Den hvide svamp har simpelthen fæstnet denne gamle støvle, til murværket den står på. Det er vel det man kalder en fastlåst situation. En sådan kan man hurtigt havne i, så jeg lod den stå, så kan jeg jo se hvad der videre sker med den.

3 kommentarer:

  1. Jeg kan godt have det ligesom støvlen ind i mellem...synes jeg. Min weekende var væk inden jeg fik set mig om!

    SvarSlet
  2. Jeg er vild med at følge tidens tand på den gamle's land og støvlen er skøn. Jeg er glad for at i lader den stå :-)
    Ja tidens enorme fart har vist noget med alder at gøre. Jeg syns ihvertfald den farer hurtigere og hurtigere afsted.

    SvarSlet
  3. Du har ret - tid er noget mærkeligt, uhåndgribeligt noget. For det meste flyver den af sted - dag efter dag, uge efter uge, måned.... og vi fatter næsten ikke, hvor sommeren blev af. Dog, sommetider oplever jeg, at begivenheder føles meget "ældre" end de er ifølge kalenderen, medens andre - helt ufatteligt - synes at have hændt "for et par år siden". Kan I begribe, at det er 30 år siden, at John Lennon døde?
    Lene

    SvarSlet