onsdag den 20. oktober 2010

Postkort fra Amsterdam.






Ingen tvivl om at Amsterdam er cyklernes by. Jeg har aldrig set så mange cykler, på et sted før. Nogle af dem er fint udsmykket, andre meget praktiske med et bagagebærer foran, så man kan have monteret en kasse, kurv eller blot have sin taske spændt fast her på. Der er ca. 700.000 indbyggere og 600.000 cykler. Tilgengæld har jeg kun set ganske få cykelhjelme, de har siddet på børn. Jeg har efter et par dages søgen fundet en cykelhandler som havde en Front Rack, som jeg glæder mig til at få monteret på min nye cykel, når jeg kommer hjem.

Kim og jeg har selvfølgelig ædt adskillige km igen i dag. Det har været vekslende vejr, så vi valgte at tage en bus uden for byen, nærmere til Volmarkt, som var ren kulisse. Jeg havde nærmest på fornemmelsen at de kunne klappe det hele sammen i løbet af et øjeblik. Derfra med en båd over til Marken. Som var noget finere. Med bus ind til Amsterdam igen hvor jeg fik kigget lidt på de flydende haver. Hollændere er i stand til at få noget til at gro alle vegne.


Under vejs har jeg forelsket mig i de meget små køretøjer, som jeg finder er helt geniale i en by som denne, hvor der kun er meget lidt plads at komme rundt på, for ikke at tale om parkerings mulighederne. Der er en masse motoriserede køretøjer, som ser ud som om, de er temmelig hjemme konstruerede, herligt, frit slag for fantasi og opfindsomhed ud i praktiske, funktionelle transportmuligheder.


2 kommentarer:

  1. Åh, Amsterdam, der vil jeg gerne hen. Tak for fine stemningsbilleder, specielt med de motoriserede køretøjer, de er da for fine!

    SvarSlet
  2. Aj hvor er der fede billeder...er da vild med de hængende haver og cyklerne... Suk...Jeg vil altså også til Amsterdam!

    SvarSlet