fredag den 1. oktober 2010

Tanker om tiden.


Så er den første omgang æbler forvandlet til den lifligste most. Det har jeg glædet mig til de sidste par uger. Endelig blev der tid til i går torsdag, at få afleveret æblerne, for så at kunne afhente dem i dag, som sagt i form af dunke med frisk presset ren rå most.
Der er nu noget ved at samle/plukke sine æbler selv og så leverer dem til frugtavleren, som gør resten af arbejdet. Ligeledes er det med hyldebærrene som det er tid at få i hus. Det er simpelthen en del af det, jeg syntes har værdi i mit liv. At samle forråd. I bund og grund helt unødvendigt. Vi kan jo få alt hele året rundt, der er jo ikke grund til at fylde hylder og skuffer op, men der er nu noget ved det jeg godt kan lide.

 Jeg er vokset op med en mor som lavede alt selv, der var ikke råd til andet og hun var rigtig god til det. Det eneste hun ikke gav sig af med var at sy ( hendes forældre var skræddere) , lige bortset fra reparationer af tøjet og vending af kraver på min fars skjorter. Byd lige nogle det i dag, de vil tro det er løgn, og de færreste ville kunne.
Men tiden var en anden og hun var jo hjemme for at holde hus og tage sig af børn og i det hele taget lavede hun alt, lige fra at tapetserer, male, skifte pakninger, sylte gøre rent og få hele foretagendet til at fungerer. Det har været mere end et fuldtidsjob.

Hvilket leder mig hen på et kort besøg jeg lige foretog mig i dag. På vejen hjem fra frugtavleren, holdt jeg ind hos en yngre vikarkollega. Hun er på barsel med det tredie barn. Der er ingen tvivl om, at der er rigeligt at se til med tre små børn, en meget gammel firlænget gård, som stadigvæk har rum, ude som inde, som trænger til at blive sat i stand. De vil gerne leve et ordentligt liv, set fra deres gårdsplads, er det med tid til de børn de nu har sat i verden, leve af ordentlig og ærlig mad, nyde det dejlige sted de bor og have tid til at være sammen i det hele taget.
 Trods det korte besøg fornemmede jeg tydeligt, at der var nogen frustration over ikke helt at vide, om der nogen sinde kommer et job til en forholdsvis nyuddannet akademiker, som ikke lige har haft mulighed for at arbejde inden for sit felt, har tre små børn og ikke ønsker at det hele skal dreje sig om karrierer, men dog har brug for at bruge sig og det hun kan. Blive fodret, så der hele tiden er udfordringer, altså i mellem ørerne. Resten er der jo nok af.
Jeg aner ikke om min egen mor, nogen sinde tænkte på om livet kunne have været anderledes, om hun havde udfordringer nok, jeg tror simpelthen ikke at der har været tid til den slags tanker. Det er selvfølgelig nok løgn, for selvfølgelig har hun da vel ind imellem ønsket at tingene var lettere, økonomien bedre. Men jeg mindes ikke at have hørt hende tale om andre muligheder, eller at hun gerne ville have uddannet sig til dette og hint. Så selv om det at være husmor var et 24 timer job, uden løn, ud over glæden ved at være den, der helt og holdent kørte løbet, så var det måske på nogle måder lettere før en det er i dag. Mulighederne er mange vi vil så gerne det hele og der er stadigvæk kun 24 timer i døgnet, fuldstændig som i 50'erne hvor jeg var barn.
Min gode kollega og jeg har aftalt te drikning, en dag hvor der er bedre tid. Der er lige en del, vi skal have snakket om med hinanden.

5 kommentarer:

  1. På en måde er det jo charmerende at tænke sig et kvindeliv, hvor man har været tilfreds med sin plads i livet, ikke tænkte på karriere m.m. - hatten af for din mor! Hvor fik I presset? Jeg er nysgerrig, for måske næste år...god dag!

    SvarSlet
  2. Jeg ved ikke, hvad løsningen er for småbørnsfamilier, hvor begge parter gerne vil have udejob og karriere...jeg tror bare, det må være svært at få det til at hænge sammen. I min familie fungerede det bedst for os/mig, at jeg droslede ned i både karriere og arbejdstid..Jeg har ikke fortrudt, men så snart jeg kan få flere timer på min arbejdsplads, så skynder jeg mig nu at sige ja tak...for nu er børnene så store, at de ikke behøver mig hjemme om eftermiddagen mere :-)
    (pokkers til nedskæringer...det passer ikke lige sammen med mine ønsker (-: )
    Fryser du mosten ned ??

    SvarSlet
  3. En meget meget tankevækkende indlæg.
    Jeg tror der er fordele og ulemper ved begge slags kvindeliv. Kvinderne som din mor, der dengang, var fuldtids husmødre, var måske tilfredse. Men var de tilfredse fordi de ikke så andre muligheder? Og bliver de unge kvinder idag utilfredse fordi de gerne ville have andre muligheder, men idag i højere grad er bundet op i et samfund som i næsten alle tilfælde kræver 2 fuldgode indtægter hvis man både vil have hus, børn, bil og drømme, men kan se andre muligheder for liv (hvis der var råd)....

    Det ser dejligt ud med æblesaften. Ha en dejlig weekend Anne...

    SvarSlet
  4. Jeg ved min mor har haft mange tanker om hvordan hendes liv kunne have været anderledes. Mine forældre var fattige som ind i helvede, men det er først som voksen jeg har tænkt på hvor fattige de egentlig var... på den anden side har jeg da fået lært at ingenting kommer af sig selv, og det er jo for så vidt godt nok. I dag tænker jeg tit på hvordan min mor har slidt og slæbt for så efterfølgende ikke rigtig få noget ud af det! Og det gør mig faktisk rigtig ondt, men det er så sådan hendes liv har været, og selvfølgelig har der jo også været lyspunkter....
    Æblemosten gør mig helt salig...her holder vi fælles æblepressedag i landsbyen i oktober...så det glæder jeg mig til!

    SvarSlet
  5. Tak for reaktionerne, jeg laver lige et indlæg med opfølgning. Lad os bare diskuterer dette.

    Anne jeg fryser mosten ned i dunkene. Det er rå most så holdbarheden er ca. 1 uge i køleren.

    SvarSlet