lørdag den 25. december 2010

Mig har vi ikke været heldig med.



Det indrømmer jeg gerne. Med årene er jeg kommet til den erkendelse, at jeg ikke er perfekt, aldrig har været det og aldrig bliver det. Nå, men det har nu heller aldrig været målet, hvis der findes et sådant. Det ved jeg faktisk heller ikke om der gør, altså findes et mål, ud over dem som bruges inden for visse sportsgrene. I den genre rammer jeg helt 100 ved siden af, ingen tvivl om det. Men som nævnt lever jeg bare med det og mig.

Som bekendt var det juleaften i går. Kim og jeg skulle til Odense, hvor Toke ville være klar med en del af julemiddagen. Vi ville så medbringe en stegt and og dessert. Der ud over var der julegodter, småkager, gaver, vin, vand, et juletræ, som ikke var noget træ, blot en skæv gran gren.. Samt det løse.
 Det er måske også gået op for nogle af jer, at vejret ikke har været gunstigt til bilkørsel i disse dage. Men som jeg skrev i går, vi med " noget nær et bæltekøretøj" vi overlever alt.
Tilstanden på de små veje her ude, er sine steder, nærmest som at kører i en sne tunnel, ikke mindst da det føg temmelig kraftigt. Altså vi kørte i blinde, et spor, ingen vige muligheder i tilfælde af modkørende automobil.
Lige præcis der kom jeg i tanke om, at vi da havde glemt den dejlige ny stegte andesteg. Den stod godt pakket ind hjemme på køkkenbordet. Havde det nu været mig selv der kørte, havde jeg helt sikkert forsøg at bakke hele vejen tilbage ( omtalte landrover er så gammel, at den er fra før baklygternes tid) Nu var det ikke mig som kørte, jeg mærkede tydeligt på koncentrationen, at det gik bare frem ad, 4 hjulstrækket arbejdede sig igennem sne masserne, i total blinde. Kim sagde ikke rigtig noget, nævnte ikke noget om at kører ud af denne snetunnel, for at tage turen tilbage igennem samme, for at hente anden, for yderligere en tur tilbage igen. Jo jeg er trods alt lidt klog og  har i sådanne situationer, fornemmelse for at jeg nok gør bedst i at ignorere det og holde min mund.

Toke var noget skuffet, men han havde stegt en dejlig flæskesteg og vi fik et godt måltid, god vin og vi hyggede os. Gaverne gjorde lykke og så ses vi her hos os i morgen, så må Toke have noget af andestegen.

Se det var et rigtigt juleeventyr. Hvad lavede i andre af små og store fadæser? For der må da være sket et og andet uforudset. Jeg mindes noget om, at Sifka og Bjørnen sidste år, fik give flæskesværen lige rigeligt med varme.

8 kommentarer:

  1. Ikke de store fadæser hos os..udover:.... at jeg ikke havde købt heeelt det samme til de to tvillinge-niecer på 6 år...ups, det skabte lidt kaos...jeg tænkte at "så ka´de lær det", men måske er det mig "der ka´lær det"? Det går ikke at den ene får sengetøj med Barbapapa og den anden et håndklæde med ( åhhh har helt glemt hvad den figur så hedder)...nå jeg blev tilgivet og det endte godt :-D
    God jul til jer på fyn :-)

    SvarSlet
  2. Åh nej! Jeg tror, din fornemmelse for at tavshed var bedst, var helt rigtig. Men for filan da! Det var da godt, at der også var steg, så gik det da ikke helt galt.

    Vi slap udenom de store fadæser. Synes nu også, at vi bidrog kraftigt nok sidst år, så lidt ro i lejren var vel fortjent?

    Glædelige juledag.

    SvarSlet
  3. Tillykke Anne. Du har vundet årets pris i julebommertkategorien :-))

    Jeg ved godt det ikke kan have været morsomt sådan at glemme anden, men helt sikkert bedre at undvære and end at køre for mange gange frem og tilbage i dette besværlige vejr.
    Og så kan i jo trøstespise and i dag.
    Nyd juledagene, lige sådan som du er...knus

    SvarSlet
  4. Annette: udemærket udtryk, det måp vi indfører, julebommertkategori. Til næste år udlover vui en bommertpræmie til den formastelige.
    Sifka: det er jer vel ondt, altså bommertfrizone.
    Anne: Tjo... sådan kan det jo gå, men de kan vel skiftes, til at have henholdsvis håndklæde og linned.

    SvarSlet
  5. Åh for søren da... sikke noget, men der var jo steg og dejligt selskab. Jeg er sikker på, at I kan grine af det i dag og fornemmelsen af at skulle tie, den kender jeg godt. Det er nogen gange bedst at gøre det ;-)

    SvarSlet
  6. Ja, lige præcis i det vejr, kan jeg godt se, at det måske ikke var det smarteste, der kunne ske.....at glemme anden.

    Tro mig, du er ikke alene om at lave et eller andet besynderligt! Det hænder jævnligt, at jeg laver et eller andet utrolig dumt, som dengang jeg kom til at smide verdens bedste opskrift på havregrynskager for diabetikere ud! Jeg har skrevet til samtlige ugebladsopskriftsdamer, uden held. Og som dengang jeg havde købt et eller andet fancy hollandsk dessertværk og serverede den, for bagefter at læse, at den faktisk skulle have været i ovnen først. Jo, jo jeg kan også fint være med i at dumme mig ☺.
    Nogle dejlige juledage til jer deroppe på Fyn.

    SvarSlet
  7. haha ! ej hvor surt....men heldigvis så var der da noget at glæde sig til at komme hjem til....spiste også andesteg juleaften, og sammen med sovsen, rødkålen og alle kartoflerne, så var det himmerigsmundfulde.....jeg skal dog indrømme at jeg sidste år fik gås og spiste et helt kæmpestort lår og fik så voldsom ondt i maven, at jeg måtte have et par piller...sikken en grådighed....belært af erfaring, så modererer jeg mig for eftertiden...men and og gås ...det er da bare godt...men flæskesteg er nu heller ikke værst.....godt jeg lige har spist, for ellers var det vist svært med det billede.....

    glædelig juledage fortsat....

    SvarSlet
  8. Aj, for noget biks...det var næsten lige som dengang jeg havde glemt at tage kalkunen op af fryseren og måtte save den i stykker med en sav og lægge den i vand...Det blev en lidt sær kalkunsteg....men den var der da...Så var der også dengang jeg skulle skagte ænder selv og ikke kunne få alle de fjer af der er på sådan en fætter...Så flåede jeg den bare... Den blev godt nok lidt tør...men and var det da! Jeg bliver sg heller aldrig perfekt, men det er da vist heller ikke meningen!

    SvarSlet