mandag den 14. marts 2011

Høstanemone i pels.








Jeg har ikke tidligere lagt mærke til hvor smukke høstanemoner er, når de står i deres vinterpels, med små prikker og vanddråber. Dagens evindelige grå farve er på intet tidspunkt lettet. Jeg har sådan ca. den samme farve inde i mit hovede. Den der lidt pelsagtige fornemmelse, passe egentlig også meget godt til min tilstand. Nå men dagen har været meget stille, jeg har ikke lavet så meget, da jeg natten til i dag havde en voldsom hovedpine, som forhindrede mig i at møde på arbejde kl. 07 i morges. Jeg satser på et jeg er ok til samme tid i morgen. Det bliver tidligt i køjen og håbe på nattesøvn, uden gener.
Ud en tur måtte jeg dog, det er trods gråt og vådt meget dejligt vejr. Det syntes jeg som regel, bare det ikke blæser. Foråret mærkes tydeligt i luften. Vidunderligt. Det blev selvfølgelig til et par billeder under vejs.
Det hele bærer præg af at det knapt er kommet rigtigt i gang endnu, men noget er dog lige før. Nogle af pilene har fået gæslinger, for nogen tid siden. De er så dejlige at tage grene ind af, de holder sig smukke længe.









1 kommentar:

  1. Smukke billeder af høstanemonernes frøstande....de linger næsten bomuldsblomster!

    SvarSlet