søndag den 21. august 2011

Skodder, ikke stodder.


På min tur rundt i den lille by Vallabregue, har jeg nærmest pådraget mig et nakkehold. Jeg kan ikke lade være med at kigge op, for at se på den mange forskellige skodder. Nogle mere velholdte end andre. Det smukke æstetiske forfald har en vis charme. Det kan virke noget tillukket, hvilket det selvfølgelig også er, men det er der jo en god grund til. Med skodderne lukkede holder man noget af varmen ude, så det er til at holde ud at opholde sig inden døre, når solen bader allermest. Meget praktisk.
Det er ikke lige det behov vi har her i landet i disse uger, det er helt enormt så elendig sommeren har været. Heldigvis har vi haft et smukt forår. Men det rækker nok ikke helt, når man skal tænke på, at vi har en lang mørk tid forude.
Posted by Picasa

2 kommentarer:

  1. Skøn, skøn collage! Jeg kan huske for mange år siden, da kunne man få en plakat med døre, din er meget mere spændende.
    Håber du snart er ovre holdet i nakken ☺.

    SvarSlet
  2. Jo tak for ordene. Jeg husker dør plakaten. En sådan er der også lavet i Fankrig. Den her hjemme, var fra Tønder, tror jeg nok.
    Jo lige i disse dage, står jeg faktisk lidt på hovedet, jeg laver en stol til en veninde, det er lidt akavede stillinger nu og da. Så der udlignes.

    SvarSlet