torsdag den 7. juni 2012

Er han deprimeret ?

Jeg har tidligere vist billeder af hønseparring, og fortalt om Julianas noget slidte rygstykker. Resultatet er på nuværende, at Juliana har lagt sig. Altså hun er skruk. Hun ligger i et lille dertil bygget hus, rugehuset.  Tilsyneladende befinder hun sig rigtig godt. Er kun lige ude, ganske kort tid, mad og drikke skal der jo trods alt til, selv om man er liggegal.


Driva-Dan derimod, ja han keder sig. Virker nærmest lidt modløs.


Jeg prøver at opmuntre ham lidt og, han får et par nye kartofler, en rest øllebrød og andre gode sager. Meeeenn det er ikke rigtig nok. Han kan få dyppet hageskægget, som jo er enormt flot. Men så er det også det.


Faktisk tilbringer han en del tid inde i skurvognen, hvor han ligger og holder øje med indgangen til rugehuset. Ja rent faktisk lå han den anden dag, helt henne foran indgangen til selv samme hus. Han savner rigtig meget Juliana, eller måske bare en anden, det er nok at tillægge ham for store evner, at tro, at ikke hvem som helst rent faktisk kunne gå an. Jeg tror faktisk at han er deprimeret.

Glædelig næsten sommer dag.

4 kommentarer:

  1. ja, men de høns er da sådan nogle tryghedsnarkomaner....selvfølgelig er han depri, skaf ham hellere et par damer mere, for der går jo også lang tid efter klækningen med at passe de små!

    SvarSlet
  2. Ja, jeg må nok på jagt efter et par hvide sussex damer.

    SvarSlet
  3. Jeg er ikke sikker på,at han er så dep. endda. Han er blot gået i forsvarsfasen. Helt som han skal, når der ikke er flere ikke-rugende høner i hans "flok".

    Hørte han til den aggresive type (En hidsig brun italienerhane f.eks.), ville han angribe dig, i fald du nærmede dig reden.
    Det er simpel optimering i forhold til sikring af hans gener.

    SvarSlet
  4. Uanset om han er deprimeret eller ej, så var det nok en ide at uebygge haremet lidt.
    Lene

    SvarSlet