søndag den 16. september 2012

Gårsdagens indsats blev lagt i soveværelset.

Her ude på landet er der nok at se til. Ikke mindst byggeprojekter, avislæsning og f.eks. æbleplukning, når ikke der lige fanges og udvandes og derefter koges krebs.
Gårsdagens indsats blev lagt i soveværelset. Ja der tilbringer vi, som de fleste andre da nogle timer hvert døgn.  I de sidste par uger, har det dog været en lidt klam fornøjelse. Udelukkende fordi vandsengen har lækket en smule. Denne smule blev så liiiige liiiidt for meget i fredags.
Vi havde aftalt at vi skiftede vandsengen ud, med den seng som Toke har ladet stå her efter flytningen til Skive.


Men vi havde også liiige glemt, hvor lang tid det tager at få tømt en sådan madras. Det blev til 8 timer. Med skiftende forsøg af hævert princippet og afprøvning af en pumpe på boremaskinen. Det endte dog med hæverten, et stykke haveslange og så et godt sug eller rettere sagt rigtig mange. Vand der har stået i en madras i adskillige år, smager ret kedeligt. Det mangler det der kolde friske lige fra hanen agtige.



Vi endte omkring ved kl. 23 , med at skærer madrassen op, få det sidste vand over i vandkander, som Kim bar ud i haven, kande efter kande.
Det hele endte ude på henholdsvis terrassen og i haven, lige uden for soveværelses vinduet. Der havde været god tid, til at samle den anden seng, så der var hurtigt redt op og vi har sovet ganske godt i den almindelige seng. Nu skal der nok lige lidt tid til at vænne sig til, at underlaget ikke bare følger med når man bevæger sig.


Vi har fået 20 cm. mindre at brede os på, men heldigvis kan vi jo godt lide hinanden, så det går nok.

2 kommentarer:

  1. Hej Anne !

    grine....godt I kan lide hinanden...pyha sikken et arbejde med den vandseng...godt det er gjort, vil jeg sige....jeg har aldrig selv haft vandseng men min bror har haft en og jeg har prøvet at ligge i den og det er godt nok ret anderledes.....men sikkert behageligt, når man vænner sig til det....
    i øvrigt et fint billede af dig her på din side....som kvinde må man vel godt give komplimenter, ikke ?...for du ser jo ret godt ud...

    venlige tanker fra
    Anita

    SvarSlet
  2. Tak for kompliment. Jo der må gerne gives sådanne kvinde og kvinde imellem.

    SvarSlet