mandag den 19. november 2012

Så er jeg næsten på vej.



Så er der ved at være pakket. Jeg tror at jeg er færdig, sådan næsten da. Der er hele tiden et eller andet, som lige skal flyttes lidt på.
I morgen begynder vi, at sætte vores udstilling i Rundetårn op. Det bliver vildt spændende, ikke mindst fordi en masse rammer skal samles, og disse rammer har ikke mødt hinanden tidligere. Kun ganske få af dem. Vi har arbejdet ud fra emner, materialer eller frit slag.  Nu skal de så samles indbyrdes, jeg håber at det kommer til at se flot ud.
Nogle af rammerne er meget sarte, andre betydeligt mere grove og robuste. Det fik  min ægte viede, til at bekymrer sig den anden dag. Han overvejede hvad vi dog ville gøre, når først vi alle står med rammerne, som jo i sagens natur er transporteret fra nord og syd. Der er da helt sikker et eller andet som lige skal strammes op, eller have en hæfteklamme, ja hvad som helst.
Det min søde og omsorgsfulde mand ikke lige har tænkt over, er at gruppen Baskets4life består af kvinder af den gammeldags slags. Vi kunne ikke drømme om at tage håndtasken ned af knagen, uden først lige at tjekke at boremaskinen, saven eller for den sags skyld stiksaven er der. Strips er et uundværligt kit i enhver håndtaske, de kan holde sammen på det meste, så de er ret obligatoriske. Jeg bekymrer mig på ingen måder. Er der noget vi i gruppen ALDRIG går ned på, så er det værktøj. Vi kan ikke leve uden, og ellers finder vi altid et byggemarked, hvor vi færdes hjemmevandt mellem hylderne.


Nu glæder jeg mig til at se mine egne ting også, når de kommer ind i det meget smukke udstillingsrum som er i Rundetårn.
Jeg håber at du har lyst til at komme til fernisering på fredag d.23 kl.17.

1 kommentar:

  1. Nej, der behøver Kim vist ikke at bekymre sig.
    Det lyder atlså bare så spændende med jeres udstilling. Hvor ville jeg gerne, at jeg kunne besøge dem, men...

    SvarSlet