mandag den 1. april 2013

Brændeskur med bodega mave.

At det tager lang tid at bo på landet, er nok ikke noget folk i almindelighed tænker så meget over. Fejlagtigt, er der sikkert en del som tror, at når blot man rykker uden for bygrænsen, så er der for det første en forbandet masse tid, der er ca. 48 timer i døgnet, ingen afhængighed af tid og det er så vældig romantisk.


Skulle der blandt mine læsere, være nogle som har ovenstående opfattelse af livets gang på landet, så må jeg gøre opmærksom på, at det ca. tager tre gange så lang tid at bo på land,et som det at være bybo. Jeg ved det, jeg taler af erfaring.
Dette skal ikke ses som en beklagelse, vi kan jo bare flytte til byen, hvis ellers det var muligt at sælge rønnen her. Det er ikke aktuelt, vi bliver hvor vi er, foreløbig.. Her er nemlig også fordele, trods mangel på offentlig transport, langt til nærmeste liter mælk, afhængighed af to biler o.s.v. Der kan kort nævnes, det bliver helt sort mørkt om aftenen, vidunderligt. Der er her på Nordfyn, en pokkers masse himmel. Her er på hverdage ofte stille ( weekenden ( især sommer) er mere støjende, alle er hjemme og kører med maskiner, og her har vi maskiner-allesammen) Udsigten fra mit vindue her, til rådyr, ænder, gæs og alt det løse, her lige uden for vinduerne. Også det tager tid at sidde og glo på. At gå jorden rundt tager også tid, men det skal jo til.


Der skal luges vandhuller


Jeg må sige, at jeg beundre de unge småbørns familier som vælger at flytte her ud, fra byen. Når jeg jo ikke kan undgå at høre/læse om, hvor hårdt det er at være familie i vore dage. To job, ikke mindst fokus på selv udvikling og karrierer, med 40-60 timers arbejdsuge for nogle. Små børn, daginstitution/skole, som ligger adskillige km væk. Hente og bringe til legekammerater/sport/fritid. Så skal der dyrkes grøntsager, fældes træer, kløves brænde, klippes får, fodres høns og ikke mindst skovles sne de par hundrede meter op til "landevejen" som måske er ryddet for sne, når man så når så langt.



Men alt dette blot for at prale af, at Kim er på forkant med brændefældningen/kløvningen. Faktisk så meget at det har været nødvendigt, at stable et par "Bodegamaver" op uden for brændeskuret. Det er ikke et par fine kuber, som han har lavet for år tilbage, blot stakke som vi ikke falder over, når vi skal køre brænde ind fra forrådet fra sidste år. Der er heldigvis nok til denne vinter endnu.
 Nu kan vi så komme igang inden døre. Der skal laves gang, den trænger rigtig meget. Det er faktisk tidligere indgangen imellem stald og beboelse, altså baggangen. Den ser ud, som da vi flyttede ind her for 18 år siden. Det har jo ikke forhindret os i noget som helst, men der er meget mørkt og med de nye energi pærer, ja så er det på eget ansvar at man færdes der ude. Nu skal der lys over land.

Værkstedet og pilen kalder , der skal flette kurve.

5 kommentarer:

  1. Det med 48 timer i døgnet lyder besnærende, og hvis jeg var døgnflue, ville jeg omgående flytte på landet.

    Flotte himmelbilleder :-)

    SvarSlet
  2. Imponerende syn - både af brændet og af himlen. Ærgerligt der ikke er 48 timer i døgnet, - sikke ting I kunne udrette. :)

    SvarSlet
  3. Ja Tina, så havde vi sikkert været færdige med at renoverer huset. Vi mangler noget endnu, vi bor her på 18. år.

    SvarSlet
  4. Herlig måde at bygge de traditionelle runde brændestabler på!
    Vi bliver heller aldrig færdige med at renovere, og det skal vi heller ikke blive.
    Gamle huse har ikke dette "Nu er vi færdige" i sig. Kun ved brand blev der startet helt fra bunden. I alle andre tilfælde er det hele een lang renovering. I de gamle skifteprotokoller fra før 1788 var der næsten altid et eller flere fag, som var "brøstfældige" eller styrtet i grus.

    SvarSlet
  5. Skønne billeder, og flotte brændestakke

    SvarSlet