søndag den 28. april 2013

Så er overfrakken garvet...



De sidste to dage har jeg været på garve kursus, hos Marianne på Hjørnegården i Skamby. Jeg har aldrig tidligere garvet skind, ikke som sådan. Det nærmeste er nogle svineblærer, som jeg ville eksperimenterer med. De smagte hæsligt, da jeg tyggede dem, for at blødgøre dem, efter endt oppustning og tørring. Det endte med, at jeg måtte nulrer dem til de blev bløde, men de var ikke særlig stærke. Det er mange , mange år siden og vil ikke blive gentaget.


Skindet trækkes op af myresyrer badet.



Skindene var fra får af forskellig race. Mit herover var fra Spelsau.



Der blev vasket og kæmmet for urenheder, til den store guldmedalje.






Rammen til opspænding af skindet lavede vi i går, da vi havde skrabet  og lagt skindet i blød.



Marianne og hendes mand holder får af racen Spelsau.  Der er selvfølgelig kommet lam, som er bedårende.


Et andet af de skind som blev garvet, var enormt tykt, racen husker jeg ikke. Man aner den lidt blålige farve, som har smittet af på dyrets ryg, ved ilemningen. Det var ikke helt let at få det fjernet, så måske skal man være opmærksom på, hvad man bruger som markerings farve, når skindene skal bruges.
Skindet skal nu tørre lidt op, og så starter blødgøringen. Nej, jeg har ikke tænkt mig, at prøve at tygge mig igennem dette skind. Jeg tror at jeg holder mig til Mariannes instrukser. Jo mere der gnides jo blødere bliver skindet. Denne proces glæder jeg mig også til at arbejde med.

Dejligt at have lært noget nyt, ny indsigt, jeg elsker det.  

8 kommentarer:

  1. Tænk, nu er der gået så mange år, og først nu, hvor jeg læser dit indlæg, går det op for mig, at man kan være garvet garver.

    Jeg forstår så glimrende, at du afstår fra tyggemetoden!

    SvarSlet
  2. Jeg garvede fåreskind dengang jeg havde får (og lam forstås) og jeg husker det som en ildelugtende (noget af tiden), slidsom (meget af tiden) og også utroligt spændende proces. Både min mor og min fars kæreste har stadig skind jeg garvede til dem for mere end 10 år siden.
    Jeg blødgjorde over en stok som ikke var helt rund men en smule kantet i toppen. Så trak jeg skindet uendelige mængder frem og tilbage over stokken.
    Afslutningsvis blev det smurt i et eller andet som jeg har glemt hvad var og drysset med talkum. Og, naturligvis, børstet lækkert.

    SvarSlet
  3. Så spennende det ser ut og fint blir det. Jeg som spinner vet hvor hvor skitten ullen kan være, tygge på skinn hade jeg aldri funnet på. Bedre med litt slit tror jeg :)

    SvarSlet
  4. Grønlænderne tygger også deres Skind, men de er ugarvede. Jeg har set mange kamikker og kajakker og svømmeblærer blive gjort.
    De lagde et helt skind i urin(STANK- STANK- STANK) så det kunne afhåres og bruges som svømmeblærer når man havde harpuneret en sæl, de sank nemlig ofte når de var ramt.
    Kan jeg købe hele skind hos dig og hvad koster de?

    Det var spændende læsning og herlige billeder du her har lagt op....tak for dejlig læsning.

    KH bedstemorkaren

    SvarSlet
  5. Tak for kommentarer: Jo det lugter, men af dyr,det kan jeg faktisk godt lide. Skindet er jo også vasket, så på dette tidspunkt i processen er det ikke STANK. Jeg har lige gnubbet godt på skindet, men det er lidt for vådet sine steder. Det får mere gnubberi i morgen.
    Det der med at lægge skindet i urin, det må stinke. Jeg har i tidernes morgen, farvet indigo blåt i urin, som var gæret. Det stank ganske frygteligt.
    Jeg har ikke selv får så jeg købte et skind hos Marianne som holdt kurset. Ofte kan man købe dem hos slagteren, som slagter fårene, hvis ikke folk vil have dem garvet.

    Jeg vil helt sikker garve et igen, når der skal slagtes til efteråret. Karen, du kan jo evt. prøve at kontakte Marianne på Hjørnegården. Hun sælger også de færdige skind.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dit gode svar, dejligt at man føler "bekendtskab" gennem ordene...TAK

      Jeg vil prøve at høre hvad de koster, jeg vil nemlig gerne have et par til mine spisestole.

      Gog torsdag til dig.

      Slet
  6. Hvor ser det spændende ud...Jeg har et skind fra Jacobsdalesfår som min søster har garvet...det er utroligt lækkert.
    Min mand derimod har garvet skind fra rådyr...han skulle bruge skindet til noget musikinstrument han var ved at bygge...Det forgik på den måde at han lagde rådyrskindene i et par sorte affaldssække og lod dem ligge en rum tid, så hårene rådnde af...hold nu kaje, hvor det stank...men skindene blev fine...

    SvarSlet
  7. Musikindtrument !!!
    Er nysgerrig. Så var det vel skind til en Bodhran
    ( irsk håndtromme

    SvarSlet