søndag den 28. juli 2013

JO, jo en er her endnu.

Bloggen har ikke lige trukket i mig, i en tid. Har ikke gidet. Rent ud sagt, og det kan jeg jo lige så godt. Gået i dvale er jeg ikke, men næsten, eller overhovedet ikke. Slet ikke. Der har bare været andet at se til. Dette og hint.



Ferie har jeg haft, Kim har endnu og jeg har igen senere. Det endte med Norge, som så ofte før. Det smukkeste land, ikke mindst hvis man bevæger sin nord på. Det bliver lidt nøgnere, bevoksningen lidt mere sparsom. Det er så smukt. Ikke mindst elsker jeg elvene, vandet der bruser, lyden af vand er fantastisk.
Tre dage med Kunsthåndværker Marked i Risør, i syd. Vidunderligt marked. Massere af mennesker og ok salg.

Toke har været i Danmark, på leav, 3 uger. Det er ikke det samme som at sidde hjemme hos mor og far i 3 uger. Næ, kæresten Kira trak helt sikkert mest. Vi kan simpelthen ikke hamle op der. Fint nok stor forståelse for det, hun er en dejlig pige. Vi formåede dog, at få samlet næsten hele flokken. Det vil sige svigersøn og den ældste svigerdatter kunne ikke deltage i familie samlingen.


Vi havde et par dejlig dage sammen. Massere af snak og god mad. Ren idyl i haven under de skyggefulde træer.

Storebror Rasmus


  Evelyn og onkel Toke.

,
Svigerdatter Kira.


Storesøster Line og Evelyn.

Det har været lidt lettere, at trække vejret i de par uger Toke har været i Danmark. Men leav er slut nu og trods hjemtagelse af Kamptropperne, og rigtig mange menneskers fejlagtige opfattelse af, at nu er vi ude af Afghanistan, ja så må jeg sige at det er ikke tilfældet for specialtropperne. Der er fortsat danske soldater der nede, vi hører bare ikke om dem.


Kim og jeg mødtes med Toke og Kira i Viborg, inden han skulle rejse. Der måtte lige skiftes tøj, på parkeringspladsen foran Viborg domkirke. Det med korte bukser og t-shirt var ikke lige gangbart til afrejsen.


Så ventes der og soldaterne var 22 timer undervejs, før de ankom til Basen. Nu venter vi igen her hjemme, håber at alt går godt, at de kommer hele hjem uden nogle former for skader. Samtidig håber jeg da også, at de får fjernet miner og vej sidebomber, så Afghanerne kan færdes uden risiko for liv og lemmer. Men det er jo en meget risiko fyldt opgave, de er ude på.
De første 3 mdr. føltes faktisk ikke lange, så jeg håber at de sidste 3 vil gå lige så hurtigt.

2 kommentarer:

  1. Hvor er der smukt i Norge. Jeg har aldrig været der, men det står helt sikkert på min ønskeseddel.

    Det må være svært at undvære sin kæreste; især når man er bange for, at der skal ske noget. Jeg har selv prøvet at undvære min - min rare mand var professionel soldat, da jeg mødte ham - men dengang var der ikke så meget uro, som der er nu.

    SvarSlet
  2. Mia, Norge er det smukkeste land. Især når man kommer lidt mere nordligt. Hvis man som jeg, er til at det bliver lidt råt.
    Ja, de unge må undvære hinanden, det er helt sikkert hårdt og det er det lige så, for vi forældre. Afghanistan har taget en del, og vi håber bare Toke kommer hel hjem.

    SvarSlet