tirsdag den 27. august 2013

Hønse møde ved skurvognen.


Så er det besluttet. Vi bliver hvor vi er. Der må deles, så det gør vi så. Planen var ellers en anden. Heldigvis kan planer laves om. Lige så hurtigt som en stiksav kan kører.


Juliana, Driva-dan og jeg har aftalt, at vi fra nu af deler MIN skurvogn. MIN "pottevogn" som de indtog sidste forår, da der gik rotter i drivhuset, hvor de ellers holdt til.


Vognen er blevet tømt for dette og hint. Der skal sættes skillevæg op. Vi deler lige midt over. Ingen forskelsbehandling her. Sådan er vi bare ikke.


Kim står for opdelingen, dog under opsyn af Juliana. Han er IKKE begejstret for hendes selskab, hvilket hun er ganske kold i sin hønserøv over. Han skubber hende ud af den ene dør, og hun går ind af den anden. Juliana gør helt som det passer for en ordentlig høne.


Som sagt er skuret tømt, også for det gamle redekasse hus. Det står på højkant uden for, hvilket ikke er nogen hindring, for at kravle ind og ligge lidt i skyggen. Driva-Dan fik sig klemt ind ved siden af, man skulle jo nødig gå glip af noget.


Nu venter vi så spændt på, at kunne tage de nye gemakker i brug, hver på vores side af væggen. Der bliver plads til nogle flere høns. Nu må jeg se, om jeg kan finde nogle til salg. Jeg skal se at få indhegnet lidt bedre end jeg har haft, så jeg kan have køkkenhaven i fred til næste forår/sommer.


Det betyder ikke, at jeg ikke længere vil have fritgående høns, det vil jeg. Men jeg vil gerne bestemme hvor og hvornår. 

5 kommentarer:

  1. Dejligt at læse om både høns, skur og håndværker :)

    SvarSlet
  2. Sikke flotte høns, og de ved hvad de vil, det er jo herligt. Vh Lykke

    SvarSlet
  3. Jo da de damer, man er vel ikke helt tabt bag et møglæs, trods man er høne på landet.

    SvarSlet
  4. Ok... på det nederste billede er de måske lige lovligt fritgående...og sødt af dig at dele skuret med dem...Hav en dejlig weekend!

    SvarSlet
  5. Tænk, at du vil dele din dejlige skurvogn. Men selvfølgeligt, det er jo ikke med hvemsomhelst!

    SvarSlet