lørdag den 21. december 2013

At bibeholde retten til at jamre, det er ikke uden konsekvenser...



At der jamres er der ikke noget nyt i.  Der jamres over vind og vejr. Der jamres over manglende omsætning, i detail handelen. Landmænd og fiskere jamrer over Dan Jørgensen. Vi kender alle kollegaer, som jamrer inden de når at få jakken af, når de møder på arbejde. Sundhedsvæsenet er det heller ikke for godt med, også her jamres der. Vi kommer ikke i behandling hurtigt nok. Patienterne jamrer over smerter, fejlbehandling og kedelig mad. De studerende jamrer over at de får skåret i S.U' en, undervisningen på uddannelses institutionerne er for dårlig og for lidt. Lærerne jamrer over, at de nu skal til at have en længere arbejdsdag, på skolen. Håndbold pigerne tabte i bold, der jamres også.

Så jammer er der nok af, det er simpelthen så let at jamre. For at komme frem til, hvad det lige var jeg ville fortælle, så skal vi omkring " Bolmerodet "  hvor jeg bor. Her har min mand Kim nu gået hele ugen og jamret sig.  Snot og ondt i halsen, træt og i det hele taget elendig. For at ingen skal være i tvivl om, at den mand jeg lever sammen med, er en rigtig mand, ja så går dette jo ikke stille for sig. Der jamres ret konstant, sådan ca. for hvert næsepuds og host ( tobaks host),  de er mange og kræver opmærksomhed. Ingen skal komme stille igennem dette. Han har vært på arbejde, det var de sidste dage før skoleferien,  der var lige lidt som skulle være færdigt. Efter arbejde har han henholdsvis ligget i sengen, eller siddet i lænestolen og jamret. Hele ugen.

Nu er jammer nok en af de ting, jeg har korteste lunte i forhold til. Så da Kim med snot i hele hovedet, torsdag aften meddelte, at han skulle på rævejagt fredag morgen, ja så rakte tålmodigheden ikke længere. Han fik valget imellem at aflyse jagt eller miste retten til at jamre sig. Som den rigtige voksne mand han er, valgte han selvfølgelig at aflyse jagten. Desværre måtte den årlige konejagt, som skulle have været afholdt i dag, også aflyses. Dog ikke for at bibeholde jamreretten, men simpelthen fordi ham den voksne mand er elendig.

5 kommentarer:

  1. Så skal du nok ikke kaste dig over "Et Jammersminde" (Leonore Christines erindringer fra fængslingen i Blåtårn).

    SvarSlet
  2. Nej, Eric og så "Et Jammersminde" hvor længe, skal man da hage sig fast i jammeren. Jeg springer over.

    SvarSlet