søndag den 19. januar 2014

Triste tider.


 Driva-Dan som har hersket her på "Bolmerodet" de seneste par år, er nu færdig med at gale og regerer.




Juliana har lidt samme skæbne, som husbonden. Der er nu ikke længere dans på bordet, eller ståen på et ben. Nu er det jo ikke fordi jeg syntes, at det var i orden med hønsedans på køkkenbordet, men alligevel, nogle gange bliver jeg lidt betaget af den frækhed der lægges for dagen, her og der. Juliana var en høne af den slags, altså de frække.



Det er nu slut, hun nåede ikke at få lært de sorte tilkomne høns, alle sine frækheder, måske. Vi får se til sommer, når dørene står mere permanent åbent. Måske har hun fortalt dem historier, om aftenen inden de er gået helt til ro. Nu må jeg finde en ny hane, til de sidste fire smukke høns.
Jeg har nu bestilt husjægeren og hans ræve hund Haldur, til at få skudt ræven, som tog Driva-Dan og Juliana natten til lørdag. Ham er jeg skide sur på, altså ræven. Selv om jeg anerkender at det er naturens gang, ræven skal jo også leve. Meeennnn ikke af mine høns.  

4 kommentarer:

  1. Ak og ve, og sådan kan det ske,
    det bliver kun ved tanken om hønsefrikassé.

    SvarSlet
  2. Ja det blev så vegetar her til aften. Ræven har mæsket sig godt og grundigt. Tak for verset.

    SvarSlet
  3. Du må straks have ny hane....dine fortællinger om Driva-Dan og Juliana er ikke til at undvære :-)

    SvarSlet
  4. Der afhentes inden for få timer, en ny hane. Glæder mig til at vise ham frem.

    SvarSlet