Som det fremgår af mit forgående indlæg, har vi høns, her på Bolmerodet. Ikke en stor bestand. Men høns er det da. De ligger æg, sådan da. Lige i disse dage gør de så ikke, men de har gjort. Måske det er blev for koldt . Måske er der bare ikke enerig til også at lave æg, når man skal holde varmen.
Hund har vi jo også. Haldur hedder han. Han er af racen Tysk jagt terrier. En herre med temperament og et ego på størrelse med en elefant. Navnet Haldur kommer af, at vi ( læs Kim ) ikke var klar over, om han nogensinde kom til at fungerer som en god rævejagthund. Så var han da garderet, altså både Kim og Haldur. Men han dur, Haldur. Men man omdøber ikke bare sin hund. Så Heldur bliver det ikke til.
Jeg har siden vi flyttede fra byen, gerne ville have får og evt. en gris. Bare så jeg ved hvad det er jeg spiser. Men jeg ved jo også godt, at et sådant menageri skal passes hver dag. Også når vi ikke er hjemme. Det sætter altså nogle begrænsninger.
Dette leder mig så hen til, det letteste dyr vi har at passe her i huset. Det er Tyrolerdyret. En sjældenhed af rang. Jeg tvivler på at dens lige findes. Som bekendt kan man jo ikke gøre for hvordan man ser ud. Men Tyrolerdyret har nu været meget uheldig.
Den bliver gemt forskellige steder, hvor en af os allermindst venter det, her dukker Tyrolerdyret så pludselig op. Så er det med at holde lav profil. Lade tiden gå lidt og så slå til. Tyroleren har efterhånden været lidt omkring. Jeg har b.la. modtaget den, som en stor pakke post på mit arbejde. Forklædt med Stark tape. Til stor forundring for mine kolleger. Den har været pakket ned i et udlånt telt, og været med på ferie. Den har sidst været sendt til Kims nevø. Han startede på efterskole her i august. Vi lod ham kun lige falde til. Så ankom Tyroleren, pakket i en papkasse, sammen med nogle poser slik. Vi har så været lidt spændt på, hvornår hævnen kom.
En af juledagene hang der så en stor pakke, oppe på nummerskildtet, ved vejen, ca. 150 m fra huset. Pakken var adresseret til Storvildt Jæger Kim Thomsen. Der var et par øl i kassen og i bunden med en avis over, åbenbarede Tyroleren sig. Det skal siges, at nevø med familie, ikke havde været inde hos os, så vi var helt på bar bund da vi så pakken. Nevøfamilien bor i Struer. Det er sådanne tiltag, vi sætter meget pris på her i huset. Nu skal vi så lige se hvor Tyroleren skal hen næste gang.
Tyrolerdyret er af racen feltflaske. Oprindelse fortaber sig. Kim fik den en gang af en gammel onkel. Hvor han så har den fra er ikke helt klart. Målene er 32x22x6 cm og kampvægten holder 1 kilo.
Sådan er der så meget, man kan få livet til at gå med.
Hund har vi jo også. Haldur hedder han. Han er af racen Tysk jagt terrier. En herre med temperament og et ego på størrelse med en elefant. Navnet Haldur kommer af, at vi ( læs Kim ) ikke var klar over, om han nogensinde kom til at fungerer som en god rævejagthund. Så var han da garderet, altså både Kim og Haldur. Men han dur, Haldur. Men man omdøber ikke bare sin hund. Så Heldur bliver det ikke til.
Jeg har siden vi flyttede fra byen, gerne ville have får og evt. en gris. Bare så jeg ved hvad det er jeg spiser. Men jeg ved jo også godt, at et sådant menageri skal passes hver dag. Også når vi ikke er hjemme. Det sætter altså nogle begrænsninger.
Dette leder mig så hen til, det letteste dyr vi har at passe her i huset. Det er Tyrolerdyret. En sjældenhed af rang. Jeg tvivler på at dens lige findes. Som bekendt kan man jo ikke gøre for hvordan man ser ud. Men Tyrolerdyret har nu været meget uheldig.
Den bliver gemt forskellige steder, hvor en af os allermindst venter det, her dukker Tyrolerdyret så pludselig op. Så er det med at holde lav profil. Lade tiden gå lidt og så slå til. Tyroleren har efterhånden været lidt omkring. Jeg har b.la. modtaget den, som en stor pakke post på mit arbejde. Forklædt med Stark tape. Til stor forundring for mine kolleger. Den har været pakket ned i et udlånt telt, og været med på ferie. Den har sidst været sendt til Kims nevø. Han startede på efterskole her i august. Vi lod ham kun lige falde til. Så ankom Tyroleren, pakket i en papkasse, sammen med nogle poser slik. Vi har så været lidt spændt på, hvornår hævnen kom.
En af juledagene hang der så en stor pakke, oppe på nummerskildtet, ved vejen, ca. 150 m fra huset. Pakken var adresseret til Storvildt Jæger Kim Thomsen. Der var et par øl i kassen og i bunden med en avis over, åbenbarede Tyroleren sig. Det skal siges, at nevø med familie, ikke havde været inde hos os, så vi var helt på bar bund da vi så pakken. Nevøfamilien bor i Struer. Det er sådanne tiltag, vi sætter meget pris på her i huset. Nu skal vi så lige se hvor Tyroleren skal hen næste gang.
Tyrolerdyret er af racen feltflaske. Oprindelse fortaber sig. Kim fik den en gang af en gammel onkel. Hvor han så har den fra er ikke helt klart. Målene er 32x22x6 cm og kampvægten holder 1 kilo.
Sådan er der så meget, man kan få livet til at gå med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar