fredag den 18. november 2016

Der er gang i omsætningen, der ude.

 

I har sikkert selv bemærket, at årstiden har skiftet, det er da heldigvis stadig sådan at man kan mærke og se det.




Selv er jeg vældig tilfreds med, at bo under nordlige himmelstrøg, hvor forskellen er så stor, at jeg også ændre mine gøremål, til en vis grad. Det at trække indendørs, først på aftenen, ild i brændeovnen ( om end det er et forbandet svineri) og så drikker jeg helt sikkert mere te om vinteren.




At se naturen gå i omsætning, er der også noget næsten magisk ved. Farverne er så smukke, strukturer og dufte ændrer sig markant. Selv forfaldet er der noget livgivende i. I hvert fald ude i naturen.




Noget forgår hurtigere end andet.




Omsætningen er der nogle som tager sig af, på mange forskellige planer. Nogle mere synlige end andre.




Den sidste lille tomat har fået lang næse, det passer også til årstiden. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar