lørdag den 19. november 2016

Mangfoldighed, ikke mindst det lidt eller meget skæve.


 Ja, jeg er absolut til det lidt eller meget skæve.  Det mere nuancerede i livet, end blot der hvor det handler om, hvad de andre tænker, hvad de har og gør.
Der er mange måder at leve på, nogle mere priviligerede end andre, hvad det så end er.   Selv syntes jeg at jeg er heldig, at være født på den nordlige halvkugle, både klima mæssigt og politisk, trods alt.



Jeg har fornyligt været i Afrika, nærmere bestemt Zambia og Zimbabwe. Kæmpe kontrast på alle måder, i forhold til det fredelige og velstående land som Danmark jo er.
 VVS'eren her har sin udstilling hængende, så du ikke er i tvivl om hvad muligheder der er.

Der var intet andet end venlighed og smil, stor nysgerrighed og fattigdom som i den grad påvirkede mig. Det er utroligt at se hvilken vilje der et til at overleve.



Intet er for småt til at kunne drive forretning på. Man slår sit skur op og bingo, så er der åbent. Der er rigtig mange frisører langs vejene, man kan jo undre sig, da de fleste afrikanere har tæt kort hår, som gror ret langsomt. Der hænger nogle flotte plakater inde i forretningen, som fremviser et utal af forskellige frisurer. De kræver dog enten paryk eller extensions. Begge dele er meget brugt, hvis man har råd.


Her er det snedkeren der præsenterer en seng. Ret enkelt må man vel sige. Her er der ikke mange udgifter til hverken husleje, el eller pudsning af facade vinduer.  Mester holder sig i skyggen, hvilket er nødvendigt når det meste af dagen byder på 37-40 + grader.




De unge mænd her var meget stolte af deres auto vaskehal. Dette var en af de større af slagsen.

Sådan er livet så mangfoldigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar