Du tror sikkert at det er løgn, det kan jeg ikke fortænke dig i. Det er jo meget længe siden jeg sidst har skrevet her på Universet.
Måske nogle har tænkt ,om jeg var gået under jorden, sådan helt permanent, i den et værelses. Næ, nej sådan er det ikke fat, jeg tilhører den heldige gruppe som hænger på endnu. Det medfører jo som regel, at der sker et og andet i livet. Sådan er det også her, det er ikke revolutioner der er tale om, blot levet liv.
Hvad jeg har foretaget mig siden april 2015, ja det husker jeg jo ikke i detaljer. Det har både været sommer, vinter, forår, sommer og nu efterår siden. Sådan går tiden jo helt af sig selv, jeg har absolut ingen problemer med at "få tiden til at gå" det sker helt af sig selv. Jeg må ofte konstaterer, at der fortsat kun er 24 timer i døgnet. Egentlig havde jeg troet der ville ske en fordobling når jeg gik på efterløn, det er ikke tilfældet.
Lige i disse dage er jeg flittig i mit værksted hvor der flettes. Det er ikke lige denne type kurv, den står bare så godt i forhold til lys/skygge. Ofte er det mere interessant, hvad der foregår uden for kurven end kurven som sådan.
Velkommen tilbage. Du har været savnet. Jeg tænker faktisk på dig hver dag når jeg kigger på mit pilehegn. Fedt billeder med sol og skygge og lækker kurv
SvarSletTak Bente. Jeg tjekker jo også lige dig og hvad du har på strikkefronten. Hils din far.
SvarSlet