Findes virkeligheden, i så fald hvis og hvor.

Med god tid, følger tid til at tænke, det kan jo være både godt og ondt. For meget tid kan medfører for mange bekymringer, for store luftkasteller eller udvikling af  "talen med sig selv" Det er godt at have andre mennesker at tale med og nu og da om.

Når jeg færdes ude eller i mit nære miljø, består de mennesker jeg møder af mange forskellige slags, både i erhverv og alder, socialbaggrund og livserfaring. Det med livserfaring syntes de fleste vel udpræget hører sammen med alder, hvilket da ofte er sandt, men ikke nødvendigvis.
Her er det så at VIRKELIGHEDEN kommer ind i billedet, hvad er VIRKELIGHEDEN  egentlig for noget. Er det noget vi lever i sammen eller hver for sig., eller måske både og. Hvad /hvem er det der definerer hvad VIRKELIGHEDEN  er for noget.

Findes VIRKELIGHEDEN  i Gjellerup Parken, Vollsmose, Charlottenlund, Hasseris, Rostrup, Århus, Fjaltring, Struer, Åbenrå, Frederikshavn, Thyborøn, Karise  eller...eller.. hvor.

Er VIRKELIGHEDEN ude  hos håndværkerne på byggepladserne, dem i ved med arbejdstøj og leverpostejs mad. Er det i banken, hvor de ansatte sidder og roder med papirer/penge og rådgiver os i hvordan vi overlever rent økonomisk. Hvad med mekanikeren , ham ville jeg nødig undværer. Landmanden, især ham der tænker sig om, ham/hende kan jeg da heller ikke undværer. Pædagogen og læreren som tager sig af det som vi skal bygge resten af min/vores fremtid på, ja, nemlig vores børn/børnebørn. Hvad med plejehjems ansatte, sygeplejesker, læger, butiksassistenten, cheferne i DR. politikerne og sådan kan jeg fortsætte i en uendelighed.

Er det familien med misbrugsproblemer, er det den gamle på plejehjemmet som aldrig får besøg, den hjemmegående husmor, den stressede unge familie, den sygemeldt eller den arbejdsløse , den studerende, den enlige forældre, de handikappede, småbørn eller de helt unge, flygtningene, bandemedlemmerne.

Er  det hos dem i boligforeningerne, dem på landet, dem der bor helt ude ved havet, dem med de største villaer, er det dem der bor på Christiania, eller dem der bor i sommerhus eller kolonihave.

Hvem af os er det som lever i den rigtig VIRKELIGHED.  Lever vi alle i mere end en VIRKELIGHED, jeg tænker på den man har helt privat og den der er når/hvis man er på arbejde.
Er VIRKELIGHEDEN kun for dem som arbejder der,  hvor der i den sidste ende er et færdigt produkt.

Personligt har jeg aldrig arbejdet med noget, som endte ud i et håndfast produkt. Min indsats her i samfundet, har været at tage mig af de unge, som ikke kunne rummes i "den måske VIRKELIGE " verden. At hjælpe handikappede som havde brug for hjælp, til absolut alt ,i døgndrift.  Se det er ikke job der er prestige  i. Det er udelukkende udgift for samfundet. For rigtig mange mennesker anses det ikke for arbejde. Samtidig har jeg da også mødt en del mennesker igennem livet, som har givet udtryk for " at det er da godt, at der er nogle som kan holde til det "  Disse mennesker har fuldstændig ret, de fleste ville ikke  "overleve " ret længe med de såkaldt "utilpassede" Alene ordet, kan I høre det .

De handikappede skal jo både have mad, måske mades, bades og have skiftet ble. Her taler vi om voksne mennesker, ikke småbørn. Kommunikationen kan være vanskelig, hvis den beboer du tager dig, af intet sprog har og vedkommendes fysisk/psykiske udvikling forhindrer noget videre tegnsprog.

Se for nogle anses disse job ikke for en del af VIRKELIGHEDEN, de ses kun som  udgift. Det er jo rigtig nok, men  dette er  VIRKELIGHED for nogle.
,
Handler det i bund og grund om at vi alle sammen helst skal gøre det samme, så vi kan genkende os selv i alle de andre, så vi ikke bliver usikre på om "man" nu er en del af VIRKELIGHEDEN ?