tirsdag den 29. august 2017

Jeg koger.....

Ja det er jo ikke mig der koger som sådan. Jeg koger krebs, den sidst portion i denne sæson.


Det ovenstående billede er de levende  krebs. Jeg henter dem ind lidt af gangen, så de ikke ligger og mangler ilt. De har gået i et stort kar med rent vand og ilt, så de kan rense ud.



Det kan jo virke lidt barbarisk at man lægger de levende dyr i kogende vand, det går hurtigt med aflivningen. Vandet bulderkoger, krebsen puttes i vandet med hovedet først og den dør omgående.



Den synker til bunds og kommer så op til overfladen, når den er ved at være kogt. Den koger i ca. 5-6 min.  Så er det her det magiske er sket, krebsen  er blevet helt rød/orange. Det ser fantastisk ud.

Kim ved en masse om krebs og deres trivsel, hvad der skal til og hvor de trives. Det er ret hyggeligt at sætte ruserne om aftenen. Der bliver lagt frisk madding i , ofte hjerter, det kunne også være frisk fisk. Det der med at det helst skal være halvrådden madding er ikke sandt, det tiltrækkes de ikke af.
Krebs er nataktive så ruserne røgtes om morgenen. Her efter sorteres der i hanner, hunner og efter størrelse.
Der skelnes i mellem sættekrebs, yngel og konsum krebs.  Hun krebsen er kun lovlig at fange fra 1. august til 1. oktober.  Han krebsen kan fanges fra 1. april, dette er dog en dårlig ide da den mangler et skaldskifte og dermed lidt størrelse. Hunnen går i den periode med æg og fanges ikke da den kan tabe sine æg.
Jeg fryser de kogte krebs ned, så kan vi holde kalas når det passer os bedst. Der er ikke nogen forskel på smagen om de har været kogt eller  frosset.


2 kommentarer:

  1. Jo tak Eric, de er lækre og det er enormt hyggeligt, at sidde der med fingrene i fadet og pille i maden. Kold hvidvin til er heller ikke at foragte.

    SvarSlet