lørdag den 2. januar 2010

Det ny års ritual..

Nytårs forsætter gør jeg ikke rigtig noget i. De holder aldrig alligevel, der er sådan set nok andet, at forholde sig til her i livet, så det der med at pålægge sig selv yderligere forpligtigelser, nej. Jeg har acceppterer, at jeg med årene har fået en anden konsistens, end da jeg var 17 år. Lidt brugt kvinde på 57 år, ja, der må være plads til, at give lidt plads til sig selv. Men der er jo altid noget, hos mig er det opstaten af den nye kalender. Det er lidt af et ritual, nærmest religiøst. Min nye kalender i år, har Kim købt til mig ( han er fuldstændig kalenderfreak, det grænser til noget, man bør gøre noget ved, nå ham om det) Det er en traditionel Moleskin. Dejlig ting. Jeg har fået endnu en tynd skrueblyant ( jeg har haft et utal af dem, mister dem altid) FOR der må nemlig KUN skrives med blyant, i min kalender. Alt den overstregning, som ellers kan forekomme, når man som jeg arbejder, på en måde, hvor man aldrig rigtig ved om jobbet er der eller om det er et andet sted, en tidligere planlagt. 2010 SKAL blive året hvor jeg gemmenfører, hele året. Lige til den 31 december.  
I 2009 klarede jeg den, helt hen i oktober/november månede. Så begyndte jeg at tænke, nå ja der er jo kun kort tid, inden du får en ny kalender.
Jeg starter faktisk også ret tidligt på året, med at lægge nye planer for det følgende år. Så jeg bruger ret meget den oversigt, der er bag i de fleste kalendere. Nye kursusaftaler planlægges tit når dette års kursus slutter, så fastlægger vi lige hvor når vi ses igen i det følgende år. Jeg har en del kurser med nogle  mindre grupper af fletteinteresserede som har kørt i adskillige år. Det er rigtig hyggeligt, at have et fast tidspunkt, hvor vi mødes igen.
Så nu skal jeg have overført de aftaler, som er indskrevet i den gamle for 2009, til min helt rene og jomfruelige 2010 ting. Jeg har faktisk også lige besluttet, at der heller ikke i den nye kalender skal være en masse rod af forskellig breve, sedler, visitkort og lignende rod. Basta vi holder kalenderen helt straigt. Tror jeg nok, måske, tja man ved jo aldrig helt. Det er svært at spå om fremtiden. Det ser vi jo gang på gang.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar