Penge i huller i jorden....

Trods kulden ville jeg ud at gå en tur her i eftermiddag. Det trækker virkelig i mig, når det er lyst og sprødt vejr ude. Vi bor med en baghave på ca. 14 tønder land. En luksus uden lige. Som de lidt ældre tidligere bønder her i byen siger: I må være meget rige, at i kan tillade jer, at lade landbrugsjord ligge ud som landskab. Det kan der være noget om, set med landbrugsøjet på, og ikke mindst for ældre mennesker.
Vi er ikke rige, men vi har valgt at bruge den jord vi har købt til stedet her, som ren herlighed. Da vi flyttede her til for godt 15 år siden, var alt jord her omkring pløjemark, tilplantet med korn. Nydeligt og harmløst, bortset fra at der blev sprøjtet.

Min mand Kim er jæger og ville gerne have vand og plantede jorden til, så der blev godt for vildtet at være her. I de følgende mange år, plantede han så et par tusind små træer og buske hvert år. Der blev søgt om tilladelse til at lave vandhuller, og vi smed en masse penge i huller i jorden, med håb om at der også ville komme vand i disse huller. Vi var heldige, ellers havde det nok været lidt surt, at gå og se på, taget i betragtning, at vi udsatte at lave et køkken og et badeværelse, for det var der ikke også penge til.
 Filosofien var at det der ude, som skal gro og være med til at gøre stedet her, til det sted vi gerne vil have, det måtte vi gøre noget ved som det første. At få træer og buske op i en ordentlig højde, tager årevis. Livet i et vandhul tager også tid o.s.v.

 Nå men jeg gik altså tur der ude i eftermiddag, og jeg fandt lidt af hver på min vej. Det er da en utrolig til rigdom, der kan rummes på en sådan matrikel.

Skrotbunken, som ligger oppe ved Bolmerodvej.

Og hvis man kigge lidt nærmere, ja så er der fuld af billeder.

Det ene finere end det andet

Galvaniserede overflader , nu med Struds.

Resterne af en gammel Fyns Tidende.

På grunden har vi resterne, af det som måske skulle have været vores aftægtsbolig. Måske og måske, det har nu hele tiden været temmeligt forfaldent. Dog beboet, også i en tilstand, som de fleste troede var løgn. Men der er jo så mange måder at leve og bo på. Heldigvis.  Kim har revet en hel del af det ned, deraf også noget af skrotbunken. Tilbage står endnu det smukkeste æstetiske forfald. Det er jeg helt vild med, så flot og malerisk.

Det gamle hønsehus er der kun ganske lidt tilbage af.

Rester af en gammel ovn og et par petroleumsdunke.

Ove's gamle fodboldstøvle.

Fodboldstøvle i selskab med en ske.

Tja, det fineste lys.

Lige nøjagtig kig til den modsatte side.

På vejen tilbage , igennem  Ove's lille skov, mødte jeg ham her. Kim har hængt ham op på et tidspunkt. Det er en af de utallige ting, som Toke har lavet igennem årene, i folkeskolen. Vi har bunker af den slags. Hvor mange jule og fødselsdage er det lige der har været, siden han startede i skolen. Jeg holder nu gevaldig meget af dem alle, altså de kreative udfald.

Jeg løb også på denne lille skulptur, som stod midt i det hele. Ove har i årenes løb, gået og lavet de sjoveste ting. Intet er smidt ud, uden det på den ene eller anden måde, har om ikke andte, fået en dekorativ funktion.  

Kim's lille skurvogn, har han brugt rigtig meget i sommer, der er udsigt til det sidst gravede vandhul. Vandet er dog helt stift i disse dage, men det er kommet og vi er spændte på, om de nyudsatte krebs klare vinteren.

Da jeg nåede gårdspladsen, var der nedadgående sol over Rostrup City.