tirsdag den 2. marts 2010

Dejlig livsbekræftende dag.

Dagen har været så smuk... ind imellem. Det har været gråt og det har givet lidt tø sne, men ikke mindst her først  på eftermiddagen, kom solen frem. Jeg kunne stå i en læ krog og mærke solens varme. Fantastisk.

Fantastisk var det også, at jeg på en tilkaldevagt, fik mulighed for, at få pakket et par af beboerne på bostedet, hvor jeg vikarierer, varmt og godt ind og så ud i haven og slikke solskin. Der kom simpelthen så mange glade og tilfredse lyde, og smil med tilhørende glimt i øjet. Det var så tilfredsstillende en eftermiddag.
Når man er kørestolsbruger og svært handikappet, så er en vinter som den vi har haft i år laaaang af pommeren til. Det er næsten umuligt, at færdes med kørestol i snevejr. Ligeledes har det været så koldt, at det ikke har været mange dage, hvor det har været forsvarligt at sætte beboerne udendørs. Når man sidder stille hele tiden bliver man hurtigt kold, trods varme kørerposer og overtræk.
Men i dag startede foråret, jeg insisterer, det er der nu, jeg finder mig ikke i andet.

Den første kop te er drukket ude på terrassen og min beboer nød sin cacaomælk, med stort smil.

3 kommentarer:

  1. Kan læse at du jobber i mit gamle felt :-)
    Flot beskrivelse af een af de enkle ting der skal til for at fremme glæde og liv. :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt at læse dit indlæg. Man (jeg, i hvert fald) tænker ikke over, hvor meget det betyder at komme ud i solen hvis man er handicappet og ikke har mulighed for selv at komme ud.

    SvarSlet
  3. Ja vi glemmer tit at vi er enormt heldige, alle os som har alle sanser til fri afbenyttelse. Når jeg er på arbejde, får jeg heldigvis hver gang disse dejlige glimt, af glæde/taknemmelighed fra de beboerere som jeg er sammen med. Der er rigtig mange gode, sjov og til hjertet gående øjeblikke.

    SvarSlet