tirsdag den 30. marts 2010

Påskeferie, hvornår?



Efter at have konstateret, at skattefar har indsat restskat, til både Kim og jeg, måtte jeg lige en tur rundt på bloggene. Jeg faldt ind hos Himmel, se havet. Sifka er en af dem, som har ferie og sikker fuldt fortjent, jeg tror at hun vil forstå at nyde dagene.

Det fik mig til at tænke på, da jeg for snart en hel del år siden, var ansat i Odense Kommune. Jeg arbejdede sammen med to andre kolleger og 8 skoletrætte stor 16-17 år drenge. Projectet var et alternativ til folkeskolen, som for de flestes vedkommende havde givet op, eller også havde drengene. Vi fulgte selvfølgelig de ferier, som folkeskolens elever havde. Disse ferier var altid tiltrængte, om end mange andre syntes at vi nok egentlig have fri altid, hvad, skulle det være noget at have 8 elever til 3 voksne. Tag jer dog sammen. Dem om det, vi var fuldt ud klar over, hvad der krævedes af os. 100% på hele tiden.

For både Kim ( han arbejder stadigvæk med unge) og jeg blev det sådan, at det var vigtig at skelne imellem om ferien var startet, eller det faktisk kun var weekend. Lørdag og søndag , var weekend og når så mandagen oprandt, begyndte ferien. Bare for ikke at bruge af ferien for tidligt. Vi havde også lange perioder, hvor vi i ferien stod forholdsvis tidligt op, for så var dagen længere og dermed mere ferie. Der gik sport i det, og det lyder sikkert helt tosset, men vi nød det meget.

Nu er ferie, for mig noget meget svævende noget, der er ikke længer noget som ligger helt fast. Jeg arbejder når der er mennesker der gerne vil flette, hvilket tit er i weekender, og som tilkaldevikar når der er brug for mig. Så telefonen ringer og jeg rykker så ud. Kurserne er tilrettelagt, men der opstår også en del kurser, ved at folk bare ringer, og vi finder så et par datoer som kan passe alle. Så er der arbejde.

Dette blot inspireret af Sifkas, indlæg om ferie og det at kunne udsætte turen til f. eks. Ikea. Ja, Ikea står der også en anden dag. Helt sikkert. 

3 kommentarer:

  1. Hej Anne
    Jeg savner de danske helligdage/fridage om foråret. Jeg syntes altid, at det var så dejligt at have en forårs-fridag her og der, en god start på året.
    Dem har vi ikke her, bortset fra påsken, som bare er fredag og søndag.
    Lene

    SvarSlet
  2. Hej Lene . det er jo det der gør, at rigtig mange mennesker klarer den ofte mørke og ustabile april, sammen med at vinteren jo ofte er meget grå og våd. Så alle disse helligdage i foråret, er rigtig dejlige. Når man så også ser på, at det er tid at komme udendørs. jeg tror det betyder meget for mange.

    SvarSlet
  3. åh ja hende Sifka, hun kan noget med ord...du må med engang, hvor hun "giver stole væk"
    :-)

    SvarSlet