mandag den 3. maj 2010

Elendig nat...Jeg er lige til kontaineren.


Det sker sjældent, men den halve nat har jeg rendt, frem og tilbage imellem seng og toilet. Hovedpine og mave ude af trit. Det gider jeg bare ikke, har ikke tid eller lyst til at sidde her og være elendig. Der er andre ting at foretage sig, som er mere interessant end være elendig.
Det er heller ikke befordrende, når man ringer kl. 06 her til morgen, for at melde  fra til en morgenvagt kl.07. Natte vagten svarer og sukker NÅ også dig. Så er den dårlige samvittighed der lige med det samme. Jeg ved nu at 2 ud af 5 medarbejder er syge. Det er bare noget shit. Samtidig ved jeg også, at det at finde to vikarer til samme afdeling, kan gå hen og blive ret svært, ja nærmest umuligt. For det første så dækker alle vikarer ikke begge afdelinger, dernæst er jeg jo selv tilkaldevikar, hvilket betyder at der er indkaldt  nogenlunde hvad der er af muligheder. I sidste ende, kan det betyde at der er et par af de faste som har fri dag, som må kaldes ind. Det er synd og ikke sundt. Der køres på døgn bosteder efter en vagtplan, som gør at man er meget på når man er der, og har brug for sine hviledage. Det kan i værste fald, være en som har været på arbejde hele weekenden også. Det er fysisk og psykisk krævende beboere vi har med at gøre.
 Nogle af beboerne skulle ud at kører GO-Kart, hvilket er en god aktivitet, men det må muligvis droppes, da jeg have sagt ja til at tage med ud at kører. Øv, det er altid synd når så mange andre berøres, af de beslutninger man tager.
Så nu prøver jeg med te, dejlig sort te og noget af det gode knækbrød. Det kan jeg da heldigvis spise med fornøjelse, uden noget som helst på. Det er helt i orden.

2 kommentarer:

  1. Rigtig god bedring!
    Jeg kan vældig godt huske, både den pokkers dårlige samvittighed og nattevagtens tanker, da jeg selv har arbejdet i vagt i 18 år. Men der er meget lidt at gøre, ud over at tage den lidt med ro og forkæle dig selv lidt.

    SvarSlet
  2. God bedring til dig også med hensyn til den stressede situation sygdom afstedkommer!

    SvarSlet