søndag den 6. juni 2010

Søstersolidaritet, eller mangel på.


Jeg har tidligere fortalt om Kims gamle skildpadde, Tordenskjold. I går da Toke holdt fødselsdag, kom hans kusine Viktoria på 8 år. Hun gik tur med Tordenskjold og den fik et let bad i den opvaskebalje/opkastbalje, som Toke fik i gave. Derefter blev hun ( Padden) smurt med lidt rapsolie. Nu er hun rigtig flot. Jeg håber ikke at hun bliver stegt, der ude i solen.
Tordenskjold har fået nyt bur og sit gamle ler rør til at putte sig i. Den stortrives, vi ser den rigtig meget og den er meget aktiv. Den spiser nærmest som en hest. Skildpadder har en forholdsvis stor mund, så en tomat, et godt stykke agurk eller et stykke melon er hurtigt omsat.
Jeg regner med at Tordenskjold og jeg er ca. lige gamle, og jeg må da være ærlig at indrømme, at jeg kroede mig en hel del da jeg tog billedet at Tordenskjold. Jeg   kunne  konstaterer at der dog er betydeligt mere " kalkunskind" på halsen hos hende end hos mig,om end jeg indrømmer,at der er foregået en vis konsistensændring hos mig med tiden. Nu er det jo bare Tordenskjold jeg hænger ud her, hun er sikkert lige glad, veninderne ville jeg aldrig kunne nænne at fremvise sådan, den slags holder vi os selv imellem. Det skal siges at der ind imellem,er nogle ganske rædselsfulde billeder af de fleste af os. Vi får så nogle gode grin,sammen.

1 kommentar:

  1. Ja, det kommer jo til os alle, både kalkunskindet og egernposerne. Men pyt, så lang tid vi har det godt og kan grine, så betyder det jo egentlig ikke så meget.
    Men på den anden side set, så ser Tordenskjold nu utrolig godt ud.

    SvarSlet