torsdag den 1. juli 2010

Så nærmer vi os afslutningen.


Så er det ved at nærme sig afslutningen på denne sommers 14 dage på Samsø. Det har været rigtig dejligt at være her. Jeg har nydt det, det meste af tiden. Det er hverken Samsø Højskoles eller kursisterne skyld , når jeg har nydt det mindre. Det skyldes udelukkende, at jeg har haft en del dage i sidste uge som var elendige, rent helbredsmæssigt. Det har simpelthen ikke rigtig fungeret med den nye medicin, jeg får. Måske skal der tilvænning til. Jeg ved det ikke. Når det kører godt er jeg bare så glad for hele min tilstand. Mandag tjekkes der op på maskineriet , og jeg håber, at jeg kan få svar på nogle af mine spørgsmål. Jeg har dage som står fri, hvis der bliver tale om at skulle indlægges, jeg er villig til meget, bare jeg kan få det som jeg havde , indtil for 1 månede siden.
I morgen slutter vi kurset og der arbejdes flittigt, både af dem som sidder inde og af dem som har opholdt sig ude, siden de kom i søndags. Det der er så fantastisk ved disse kurser, som kører mere end en weekend, er at alle falder ind i  " tonen " Der bliver simpelthen løst op, hvilket giver en masse grin og snak. Der kommes rundt om mangt og meget. Jeg undrer mig altid over, hvor forskellige vi mennesker er, hvordan livet har haft forskellig veje, som vi alle har gjort mange erfaringer med. Det hænger nok også sammen med, at det for det meste er ret voksne mennesker, som kommer på flette kurserne. Den baggrund den enkelte møder med , munder tit ud i at der bliver vendt nogle ting, som sikkert kan bruges når vi kommer hjem. Ikke kun flette mæssiget bliver vi alle klogere, men i det hele taget får jeg, i hvert fald noget med hver gang.
Vi slutter som sagt undervisningen i morgen eftermiddag, så laves der udstilling og der dækkes borde, til aftenens afslutnings middag. For mig går turen med færgen hjem kl. 20.45. Jeg glæder mig til at se Kim igen og Toke når han dukker op søndag eller mandag, lugtende af Roskilde Festival.


3 kommentarer:

  1. Ja, det er utroligt så hurtigt 14 dage egentlig går...

    SvarSlet
  2. Det må nu altså blive superdejligt at komme hjemad igen :-))
    Ude godt, men hjemme bedst.....som de siger :))

    SvarSlet
  3. Heisann!

    Ble litt nysgjerig da jeg leste at du har jobba på et jernaldersenter (hos Annette). Kommer sterkere tilbake senere på bloggen din ;:OD)

    SvarSlet