onsdag den 29. september 2010

At gå i hi.

Det kommer sikkert ikke bag på nogle af jer, at vi nu nærmer os den tid, hvor vi alle burde gå i hi. Måske syntes jeg at det er lige tidligt nok, sådan som solen skinner i dag. Det er jo med at få hver en stråle med inden mørklægningen indtræder. Det gør den, vær sikker på det.


På min haverundte her til morgen, kunne jeg nyde de sidste blomster, der er ikke mange tilbage, få roser kommer lige med et par blomster mere og sankt hans urten står i fuldt flor, det har den jo gjort længe.


Det er ikke fordi jeg ikke kan lide årstidsskift, det syntes jeg er rigtig dejligt. Selv hygger jeg mig, med at komme inden dørs når det bliver koldere. Vejret forhindrer jo ikke en i at komme ud, det er vel bare det med påklædningen. Med garn i kurven, bliver der vel en enkelt sweater jeg kan putte mig i.

Her hos os har vi dog en beboer, som ikke holder til at være vågen om vinteren. På haveturen, kunne jeg se at nu var den definitive beslutning tage. Aktiviteten har de sidste 2-3 uger været sparsom, fødeindtaget er ophørt ( stik lige den ) der har udelukkende været nydt ganske korte solstråler.  Jeg ved hvad det betyder, har set det komme hvert år igennem en hel del af dem. Så er det med at lægge mærke til, når al udgang stopper helt, og sådan har det været i den sidste par dage.   


Der er blevet gravet flittigt i flere dage og jeg ved at så er denne sæson forbi.





Jeg er ikke i tvivl om,at det for Tordenskjold er et kæmpe arbejde at grave sig ned, for mig tager det et øjeblik at grave den op igen. Det kan virke som indgriben i Tordenskjolds rytme, hvilket det jo også er, men jeg er bange for,at hvis vinter kommer i nærheden af den foregående, så dør den af kulde. Så hun må overvintre i sin kasse i kælderen. Her sover den til det bliver forår igen. Måske meget fornuftigt.


3 kommentarer:

  1. Kald mig et sentimentalt pjok, men jeg bli'r sgu helt rørt over at Tordenskjold, trods kærlig menneskepleje, har så meget natur i behold at hun begynder at grave sig ned.
    Men put hende endeligt i kassen i kælderen. Det vil altså være for trist hvis hun fryser ihjel :-))
    Og jeg tror at fuglene tror at vinteren bliver hård i år...:-))

    SvarSlet
  2. Hvorfor det med fuglene Annette,hvad er det de gør, som giver tegn på hård vinter?

    SvarSlet
  3. Fuglene heroppe i Skåne æder og skovskaderne gemmer kerner så jeg aldrig har set noget lignende...Der hænger tre foderautomater, een med jordnødder, een med solsikkekerner og een med blandet korn og kerner, og de bliver fyldt 2 gange dagligt. Jeg har allerede nu dårlif samvittighed over at de snart skal klare sig selv uden foderopfyldning.
    Desuden har jeg aldrig set så mange fuglearter før på een gang; her er skovskader, husskader, musvitter, blåmejser, bogfinker, kvækerfinker, dompap, sortmejse, sumpmejse, fyrremejse, spætmejse, grønirisk, sortspætte og andre jeg ikke kan sætte navn på....Det virker voldsomt :-))

    SvarSlet