lørdag den 18. september 2010

På loft og i køkken.

Som nogle af jer læsere nok har forstået, så er det ikke muligt for Kim at lave noget, hvis ikke der er en grad af leg i det han foretager sig. Så Kim og jeg har været igang på hver sin etage. Kim har fundet en plads til det telt han absolut måtte eje, tror det var noget med at teltdugs kvalitetene passede bedst til land roverens farve, eller sådan noget. Der er tale om et Australsk telt kaldet OZ tent. Det er faktisk så fantastisk, at det er slangesikkert, ja kom bare an her, hvad siger i så. Det kan slås op på ganske kort tid, ca. 30 sekunder. Hvilket selvfølgelig er herliget. Og så er jeg selvfølgelig vildt begejstret for det der med slange fri zone. Jeg syntes slanger er flotte at kigge på, men de skal være bag lås og slå.
  Vi har ellers et ganske udemærket telt fra Bilka. Det er dog blåt og turkisfarvet, har myggenet, som jo ikke er så dårligt , men det passer altså ikke, til en gammel afdanket Land Rover. Som forøvrigt er noget tvivlsom i farven.

Nå men det nye telt skal der passes på, det er nu lagt på loftet, til opbevaring. Det vil sige, det må ikke LIGGE på loftet, nej det er blevet hængt op så evt. mus og rotter ikke kan gnave hul i det fine stof. Teltet i sig selv vejer en fandens masse kilo, og der måtte derfor laves taljer og blokke, snoretræk og ikke mindst advarselsskilte til evt. ubuden gæster. Resultatet ses her under. Et af de skræmme foranstaltninger som kom op, er et flere år gammelt billede af mig. Bare for at  være på den sikre side.
I hver ende af tævværket er der monteret et plastik låg, med henholdvis ADGANG FORBUDT og GÅ VÆK  MUS påskrevet. Så nu er det så i sikkerhed.






I køkkenet var det helt andre sager der var gang i, jeg må indrømme at jeg er meget glad for at lave noget som kan indtages. Det blev blendede brombær, som jeg har sat på hvidvinseddike. Nu skal det så stå en tid og trække, så håber jeg at det bliver godt når alt det tykke bliver siet fra. Det ser ikke så lækkert ud, ligner nærmest for meget rødvin.


Er der nogle af jer som har erfaring med at lave bæreddiker? Så hører jeg gerne om hvad i gør, eller med hvilke bær i syntes det bliver bedst. Sidste år lavede jeg kirsebæreddike, det blev super godt, men jeg husker ikke hvor jeg fandt opskriften.

1 kommentar:

  1. Ha, ha, Anne - det lyder til, at I har det sjovt derovre på Nordfyn.
    Bæreddike lyder dejligt, jeg laver kun kryddereddiker hvert år med basilikum, rosmarin fra haven. Jeg har før købt hindbæreddike, som var rigtigt godt, så måske skulle jeg prøve med bærrene også.
    Lene

    SvarSlet