søndag den 23. januar 2011

Herlig søndags tur.

Året er lige startet og jeg syntes at det sprinter af sted. Der er selvfølgelig, heller ikke rigtig nogen forandring i det daglige og hvad det nu indebærer, blot fordi årstallet er skiftet. Liver fortsætter som altid, med vagter, kurser, drømme og ideer. Mine weekend kurser kører igen, efter en månede uden. December er altid lidt død, hvad undervisning angår. Efter en weekend med kursus i Ullerslev Husflidsforening, som jeg er meget glad for at komme i, det er det dejligste støvede og finurlige træsløjd lokale, trængte jeg voldsomt til frisk luft. Det helt fortryllende vejr måtte jeg ud i. 



Ture gik ned i  Ove's skov. Vandet står højt der nede og ruinen er temmelig sejlbar. Efter sneen er smeltet er det dejligt at se at der er liv, trods alt. Der står en gammel støvle på en træstub, den er efterhånden ved at gro godt til i svampe. Jeg har besluttet at den skal stå der til den er helt væk. Jeg følger den med jævne mellemrum, i billeder.



Jeg havde faktisk troet at de svampe som gror på nogle af de mere eller mindre døde træer der nede, ville være frosset væk, det er de ikke. Jeg stødte på følgende smukke svampe:













Efter det store sne fald, og dermed de store vandmængder, er det næste vi skal have etableret her på matriklen, en hængebro. Det var en meget vådstøvlet gå tur, men dejligt at se, at der er gang i groningen, naturen er ikke sådan at få bugt med .Inde i haven, måtte jeg jo lige pille lidt i nogle af de visne blade, og hvad åbenbarede sig, hvide Juleroser, som er under vejs. Nu varer det ikke længe inden det er tid til udespisning og te drikning. Man kan jo altid have sin heldragt på.

Jeg håber i har haft lige så smukt vejer hos jer, og at i har haft tid til at nyde det.

8 kommentarer:

  1. jamen altså...jeg opdagede også lige 5-6 hvide juleroser, da jeg lige skulle tjekke om der var nogen...jeg er lidt spændt om de folder sig ud...sidste år da nåede de ikke længere end til knopstadiet og så rådnede de....overvejer om jeg skal flytte den til et mere solrigt sted...den står i et hjørne af et skur og en mur....men hvor bliver man da glad over sådan en lille ting...søde julerose, jeg ber dig: fold dig ud....
    Dejlige billeder du har lagt på....jeg kan godt lide at du lader skoen stå og det er da spændende hvor mange år der går inden den helt forsvinder...mon ikke den er sejlivet sådan en sko...det ligner noget godt læder, synes jeg ?
    dagne her i weekenden har også været smukke og fyldt med sol og forårslys...og det er længe siden jeg har set så mange mennesker gå tur her nede på engen...men hvor jeg forstår det, man trænger til lys og luft og at se noget grønt...og jeg er ved at rydde op i drivhuset...den del af mit stor drivhus, som for år tilbage blev brugt som hønsehus...så vi fjerner ukrudt og gammelt halm og brækker lidt bræddevægge ned, folder hønsetråd sammen og smider ubrugeligt ud....og så savede vi et stort hyldetræ ned som havde plantet sig i drivhuset og en af dagene skal jeg have roden op...jeg plejer at bruge et ørnenæb og tage rødderne tæt ved roden én for én og får den som oftest til sidst....

    SvarSlet
  2. Det lyder til, at I nu har helt forårsagtigt vejr, derovre på Fyn?
    Her har vi godt med sne, og i dag har vi -20 grader,brrrr.
    Lene

    SvarSlet
  3. Flotte flotte billeder, specielt det første. Tak for beretningen og de smukke fotos

    SvarSlet
  4. Ja Lene lige i disse dage er der lidt forår over det, Meeeennn februar kan jo som bekendt være kold, vi får se. Jeg tager bare det der nu bydes, min indflydelse på de kanter er ret begrænset.
    Prophecy, aften himmel er altid facinerende. Gad vide hvor mange billeder jeg har af den, det er mange.

    SvarSlet
  5. Dejlig med drivhus sysler. Det lyder som en større oprydning, Anita. Jeg har desværre, mistet nogle af glassene i mit drivhus. Jeg gør sikkert klogt i, at få dem sat i hurtigt. Forfald har det med at gribe om sig. God arbejdslyst.

    SvarSlet
  6. Ligesom Anita synes jeg også godt omat du har ladet støvlen stå...nu gror der også svampe omkring den... Fodsvamp måske :-)

    SvarSlet
  7. Hvor er det dejligt at følge tidens gang i Oves have. Mon svampene gror helt sammen med støvlen til sidst ?

    SvarSlet
  8. Kirsten og Annette: Det kan blive interessant at følge "fodsvampens" udvikling. Jeg håber at den får lov til at stå der.

    SvarSlet