lørdag den 5. februar 2011

Nu med egen rygeovn....

Lugten af fisk mangler bare, så er den ellers hjemme. Hele huset stinker af røg. Det svider lidt i næsen og øjnene at være i rummene. Heldigvis har jeg været på morgenvagt, så jeg skal kun være her kort tid, da vi skal spise hos gode venner i aften. I undre jer måske over, hvorfor vi ligefrem har installeret rygeovn i stuen, med afstikkere til resten af husets rum, ikke mindst soveværelset.
Det ligger sådan at det igår, det meste af dagen, blæste voldsomt her på den nordlige del af det dejlige Fyn. Dette resulterede i ,at vi ved godt 21.30 tiden, hvor vi lå i vores seng, stille og roligt, lidt snigende, var ved at blive kvalt i røg. Vinden slog ned i skorstenen og brændeovnen kunne ganske enkelt ikke brænde. Resultatet var at alt røg slog ind i stuen, ind i soveværelset og jævnt fordelt i resten af huset. Vi hostede,gned øjne og fik lukket vinduer og døre op, så røgen kunne komme ud.
Der var ikke andet at gøre, end at forhindre yderligere gang i ovnen, der var lige lagt træ på til natten. Lågen op, den store handske på og så ud af vinduet med det osende brænde. Fy for fanden da for en røg og et svineri. Brændeovn er i forvejen noget svineri, men dette var da helt vildt.
Dette oven i købet efter at vi i sommer fik installerer en helt ny brændeoven, bygget skorstenen  højere, netop for at undgå at noget som dette skulle ske. Vi må nok konkluderer at når vinden står ind fra sydvest, ja så skal der ikke fyres i brændeovn. Jeg håber så bare, at vi altid lige er i huset, så der kan slukkes ( kastes brænde ud af vinduet) hvis vinden skulle vende. Måske vi bare skal droppe brændeovnsfyring. Er der nogle af jer blogverdensborgere, som har et forslag til løsning af dette problem.
Nu vil jeg gå ind og skifte tøj, til noget som lugter af røg, lidt parfume på og så i byen og drikke vin og spise lækker mad. Jens og Connie som vi skal besøge, er heldigvis ikke så sarte, de klarer helt sikkert lugten.

10 kommentarer:

  1. Ingen gode råd herfra, desværre...andet at stoppe med brændeovnen..det gjorde vi for nogle år siden og har ikke fortrudt den beslutning.
    Pyyy ha, jeg kan mærke røgen i min næse og den er så svær at komme af med..
    Godt at I skal ud i aften.

    SvarSlet
  2. Det kunne have gået hen og være blevet farligt - er glad for at i var vågne. Har heller ikke nogen råd. Har først haft brændeovn et års tid, uden problemer, her på Nordfyn, men har hørt fra andre med samme problematik. Ville selv nødig undvære ovnen, nu hvor jeg har vænnet mig til det, men turde på den anden side heller ikke løbe den risiko dér. Pyh, blev helt svedt på jeres vegne.

    SvarSlet
  3. Det er så dejligt med en brændeovn, specielt hvis man ikke skal tømme asken ud, gøre glasdøren ren, støvsuge rundt om den ustandseligt og ikke mindst have røg i hele huset!
    Vi har nu en gasfyret "brændeovn", som bliver tændt når vinden er i det kolde hjørne. Meget nemmere end den gamle, hvor vi fyrede med træ - men så til gengæld heller ikke den samme lugt.
    Lene

    SvarSlet
  4. Man kan sætte en suger i skorstenen (dyr løsning) - man kan sætte ringe med mellemrum ovenpå skorstenen - det skulle gøre, at vinden hvirvler istedet for at slå ned. Men måske skal man bare leve med, at der engang imellem slår røg ned..jeg synes måske, at det hører med :-) - bedste hilsner fra en "brændeovnsentusiast"

    SvarSlet
  5. Ingen gode råd herfra...kun lettelse fordi i opdagede det i tide :-))

    SvarSlet
  6. Fileme godt i opdagede det inden røgen blev for slem...det kunne da have gået grueligt galt...
    Vi fyrer i en gammel spand af en kakkelovn, den e utæt ad hel.... til, så vi oplever også at vinden slår ned i skorstenen....men det sker ikke så tit.... Egentlig synes jeg mest vi har haft problemer med røg i stuerne når allikerne har bygget rede i skorstenen...

    SvarSlet
  7. Kirsten det med redebygning, har vi aldrig selv haft problemer med. Jeg har dog en veninde hos hvem, dette problem er tilstede hvert år. Da jeg kørte oppe fra hende her i januar, var der et leben uden lige af alliker, som var ved at fordele rettigheder til de forskellige skorstene på huset.
    Charlotte: Ja helt undgå røg kan man jo nok ikke, men det her det var sgu lige i overkanten. Sugeren har vi drøftet, det er nok mest prisen som holder os der fra. Det med ringene kender jeg ikke. Det bliver lige undersøgt.
    Tak for deltagelse i dramaet her. Ja nu har alle døre og vinduer stået åben, de sidste par timer. Ovnen er renset, der er fyret op igen. Så håber jeg at det holder vindstille.

    SvarSlet
  8. Det samme skete her i fredags. Godt nok i mindre målestok. Tre gange i løbet af dagen slog et stort vindpust ned i skorstenen og sendte røg ud i stuen, så vi valgte at fryse lidt i stedet for at fyre.
    Vi har aldrig prøvet det før, så det må være vindretningen. Vi har sådan en støbejerns-top (flot gammel ting) på skorstenen, ellers ville det måske have været værre......

    SvarSlet
  9. Ja Piletosse. Det er muligvis denne topdims, som har reddet jer, fra den store rygetur. Her bliver der investeret i en dims, til at monterer på skortsenstoppen.

    SvarSlet
  10. Uhaaaa..har samme problem, men VED, det er fordi min skorsten ikke er høj nok. Jeg har monteret en mekanisk røgsuger - ikke så dyr som de elektriske, og det hjælper NOGET på det. Jeg købte den gennem Gul og GR. for 600kr.

    SvarSlet