onsdag den 9. marts 2011

Forårs ministerballade.

Så var der igen ministerballade. Gad vide hvad de egentlig forestiller sig, de mennesker som slår deres folder på Christiansborg. Nu er jeg , når jeg selv skal sige det, og det  gør jeg her på siden, ikke helt idiot. Tænk hvis Lars "knapsåløkkelig" havde erkendt at han og resten af den sidden regering, med tilliggender, er færdige. Så havde det virket knap så krampagtigt.  Søren Krarup er ked af at Rønn'en er faldet. Men jeg tror at han vil blive rigtig glad for Pind'en. Han har allerede meldt ud så enhver DF kan deltage. Ensartethed, det er hvad vi har brug for. Slut med at skille sig ud her. Jo det skal nok blive sjovt.
Det næste bliver vel at vi alle skal indmeldes i folkekirken igen, anskaffe et TV apparat og gå i mørkt jakkesæt. Jeg er bange for, at danskere ender med at være en stor grå masse.

Nå men til H...... med dem. Det er lysere der ude, kl. 6 i morges var det lyst udenfor. Det er længere lyst om aftenen, og jeg tror, at jeg lige som de fleste andre glæder mig meget over, at det endnu en gang er lykkedes at nå foråret. Det er nok lidt lige som at være dement, man glæder sig over det samme tilbagevendende, hver gang det kommer, som var det første gang. Heldigvis er jeg da stadig væk i stand til at tænke rimeligt klart, og genkendelsen gør glad, selv om jeg godt ved det bare er en gentagelse. At se det hele pible frem ude i haven, giver lyst til den daglige havevandring, også den igen, igen. Jo livet er fuld af gentagelser, og det er sikkert godt nok. Men det kommer selvfølgelig an på, hvad det er der gentages.
Gårsdagen bød på mekanikker besøg med den gamle Berlingo. Synshallen kaldte og der er ingen vej uden om. Jeg ved det ikke er billigt, men en ny/gammel bil er det ikke til nu. Heldigvis var vejret dejligt og jeg fik gang i min nye cykel, som har stået på stald siden efteråret. Herligt at have tid til at iagtage fuglelivet på min vej. Jeg så både lærke og vibe, så det er forår, uanset at det er blæsende og regnvejr i dag.

3 kommentarer:

  1. Uha - dansk politik har jeg ikke rigtigt nogen fornemmelse af mere - men herovre har vi klovne, som garanteret kan slå de danske, når det kommer til uforståelig opførsel og navlebeskuelse.
    Lene

    SvarSlet
  2. hej Anne...ja det er deprimnerende at læse avis disse dage....så vil jeg hellere være dement og glædes over det genkomne forår :O)...for det er ikke nemt at glædes over regeringens evige genkomst af dårlige nyheder...netop her må der gerne ske noget afgørende nyt.... :O)

    SvarSlet
  3. Ja til H med dem...men det er alligevel til at blive knotten over at de udskifter en klovn med en anden....og de andre har jeg heller ikkke meget til overs for...Så... Bette Lars må vi bede om det valg nu!

    SvarSlet