søndag den 8. januar 2012

Kramsfælde.


For en kurvemager som mig, er det altid interessant, når jeg støder på noget som er lavet af pil. Jeg kan rigtig godt lide gamle redskaber, så som ruser, hønseburer og fælder som den her afbillede. Jeg fandt billedet i bogen Herregårdsjagt i Danmark af Jesper Laursen. Man kan så diskuterer, om det er måden at fange sin aftensmad på.
Fugle af arten solsort, sjagger og drosselarten som sådan, blev i gamle dage kaldt kramsfugle. Det var i de bedre kredse, en meget fin spise.
Det kan nu ikke være meget der er på sådan en lille fyr, men der har selvfølgelig også været så mange andre rette på bordet, så den har jo nok ikke ligefrem skulle mætte nogle.

Efter forsiden af bogen at dømme, har der været tid til et glas champagne, imellem såterne. Om der her har været tale om Hubertusjagt, tja det ved jeg ikke. Det er måske ikke kun til Hubertusjagt, jægerne bærer røde jakker og hvide bukser. For lige at henlede jeres opmærksomhed på det væsentlige, på billedet, bør i rette blikket ned i venstre hjørne. Ganske rigtigt champagnen er transporteret ud i skoven, i en kurv.




Kurve var simpelthen en nødvendighed tidligere. Første helt op i 60'erne, da vi begyndte at bruge plastik i stor stil, gled kurve som primær emballage ud. Jeg husker at Kurvemageren H.C. Andersen i Harndrup her på Fyn, fortalte at han igennem mange år, b.la. havde flettet et utal af kurve til syreballonger.
Kurve er tilbage igen, nok mest som signalværdi. Vi indretter og stiller an, som aldrig før. Det jeg kalder iscenesætditlivagtigt. Men jeg kan kun medgive, at kurve kan man ikke få for mange af, i modsætning til hvad nogle, især mænd, tror.
 Glædelig sensøndageftermiddag.

3 kommentarer:

  1. Vi skal såmænd ikke så mange år tilbage mht. kramsfuglene.
    I mine tidlige jagtår var der jagttid på solsorte og sjaggere, som jeg har skudt og stegt i snesevis af. Det er særdeles velsmagende fugle, som vi stegte på panden og så var der den prægtigste vildtdyppelse til kartoflerne eller brødet direkte fra panden.

    Til vort sølvbryllup fik vi en picnickurv næsten som den på billedet. Når den er pakket er der dømt nydelse.
    Kan varmt anbefales!!!

    SvarSlet
  2. Vi har også har en enkelt gang fået solsort.Måske ikke lige efter bogen, men "barnet" skulle prøve at skyde, og da jeg er af den mening at man spiser hvad man afliver, ja så stod den på solsort.
    Toke er ikke blevet jæger.

    SvarSlet
  3. Nix...man kan aldrig få kurve nok. Heldigt at være et gammelt skrog der har masser af kurve fra sidst de var in...her har kurve nu aldrig været yt...Jeg studsede lidt over ordet kramsfugle...jeg vidste at jeg havde hørt det før men glemt hvad det var...tak for at friske min hukommelse op!

    SvarSlet