torsdag den 28. marts 2013

Nedtælling på ny.



Dagen i går, har vi sådan set ventet på det sidste årstid. Den kom vel ikke bag på os, men alligevel blev det så virkelighed. Toke har det sidste år, trænet intenst på at nå denne dag. Ikke sådan trænet alene, men sammen med en lille speciel  enhed i Hæren. Det har været meget koncentreret arbejde, meget nyt at lærer, og ikke mindst her i de sidste par uger, mange tanker at gøre sig. Nu hvor afrejsen til Afghanistan nærmede sig.
Det var så i går.

Vi har talt ned ,og nu tæller vi så ned igen. Det næste halve år, skal Toke være væk. Han har selv valgt at han ville udsendes, i håbet om, at han kan være med til at gøre en forskel for Afghanerne. Vi håber at  Afghanere på længere sigt, kan leve et friere liv, i sikkerhed og respekt med hinanden. Både kvinder og mænd. At alle børn, piger som drenge får muligheden for at gå i skole og dermed få en bedre fremtid. At man kan færdes uden farer for miner og bomber.
 Han kommer hjem på ferie i løbet af sommeren, og vi tæller nu ned til juli. Derefter ud igen og så hjem til efteråret.
Der er blevet snakket meget, og vi er selvfølgelig bekymrede for om der sker ham noget, men vi sætter vores lid til at de er så dygtige til deres arbejde, så koncentrerede og fuldt til stede i det de gør, at de kommer hele hjem alle sammen.
Det har ikke været let at skulle skrive den sidste vilje, som jo er en del af en sådan udsendelse. Det er nok de færreste unge på 22 år, som helt konkret, skriftligt, har skulle tage afsked med familie og venner. Lave testamente og forholde sig til hvordan man ønsker at blive begravet. Det har helt sikkert sat sit spor.
Vi fastholder at han kommer hjem igen, i god behold. Glæder os over at Skype er opfundet, og at vi trods alt kan kommunikerer ret let med ham, selv om han er langt væk.

Glædelig påske til jer som læser med her.


5 kommentarer:

  1. ÅH mit moderhjerte banker så det gør ondt.
    Ord er ligegyldige, holder dit hjerte i mene hænder.

    SvarSlet
  2. Læste lige dit indlæg igen, gid jeg kunne være med dig i dine tanker, holde dig ind til mig når du bliver bange ;-)

    SvarSlet
  3. Tak Karen, Jeg vil blive bange. Men har dog besluttet, at her skal livet gå sin gang. Sådan som det jo altid gør. Kim og jeg skal kunne trække vejret. Toke skal kunne være i Afghanistan, uden at skulle være bekymret for os og vores befindende.

    SvarSlet
  4. Smukke ord som din søn bestemt vil være glad for at tage med sig ud i den barske verden. Smukke ord fra dit hjerte ;-)

    SvarSlet
  5. Det må alstå være skræmmende for en mor at sende sit barn ud på en sådan mission. At kunne skype og kommunikere på andre måder nu om stunder vil helt sikkert gøre månederne kortere og lidt mindre skræmmende for jer, indtil I har ham hjemme igen.

    SvarSlet