tirsdag den 7. maj 2013

Hall faldt, Juliana holder sig.

Jeg bliver inspireret af snakken og skriverierne, om drivhuse, som er under opførelse rundt omkring i det ganske land. Nogle store andre små, aluminium, eller træ, plastplader eller glas.



Selv har jeg et Juliana drivhus, sådan et som opfylder bygnings kravene, uden ansøgning om opsætning. Men Juliana er ikke mit første drivhus.
For ca. 12 år siden fik jeg det første drivhus, et Hall. Jeg satte det selv op, da det der med drivhus og haven som sådan er mit domæne. Ja, det er så ikke helt rigtigt, for Kim gravede ud og støbte et fundament til huset.
Jeg havde meget glæde af det, og var så dum at plante et figentræ der inde, som noget af det første. Det står endnu, bliver enormt stort hver sommer, kravler ud af vinduerne, giver hundredvis af figner, som ikke når at modne, bortset fra nok en 20  stykker.
Den første vinter blæste drivhuset det i en million stykker, jeg glædede mig over, at jeg da ikke havde spildt min tid med at vaske det af efter endt sæson. Det blev samlet op om foråret og jeg satte et nyt drivhus op, også et Hall. Denne gang gik det lidt hurtigere, nu havde jeg jo lidt erfaring. Den samme triste skæbne, blev dette hus til del.


Endnu en gang stor glæde over at jeg da ikke havde spildt tiden med at vaske det af. Figen træet overlevede også dette havari.

Foråret kom, som det da heldigvis altid gør. Jeg satte nu et nyt drivhus op igen, denne gange et Juliana. Jeg giver mig ikke, heller ikke over for stormens rasen.
Juliana står der endnu, der har været storm og regn og rusk.  Kun få revnede glas og måske en dør, som har slået sig lidt, men det lever jeg gerne med.


Der er tomater og agurker, såede sager som basilikum og persille, blomster o.s.v. Huset er ikke proppet med planter, når jo altså der er jo også to citrustræer og et oliventræ. Alle i krukker. Vi har faktisk meget glæde af, at sidde der ude og spise om aftenen. Denne aften vil blive den første i sommer, hvor aftensmaden indtages i drivhuset. Vi bor ret forblæst, Så drivhuset gør det muligt at få glæde a
f "udendørs" spisning, også på kølige dage.

Forøvrigt finder jeg stadigvæk glasskår i drivhus og jorden omkring. Da det andet drivhus blæste i stykker var i 1999, jeg  mener at det var der orkanen kom her forbi. Det var nærmet sprunget i luften, glas og aluminiums rammer var over alt i haven.

God havefornøjelse til jer alle, med og uden drivhus.


7 kommentarer:

  1. Sikke stædig du er ;-)
    Jeg synes det må være dejligt med drivhus, men husbonden og jeg er enige om at vi ikke giver os i kast med noget der kræver for meget arbejde.
    Men vi har jo også god læ på vores lille matrikel( 500 kvm )med den beplantning vi har, og må nok indrømme at jeg mærker en vis glæde over at SLAPPE AF........
    Håber du får glæde af dit hus og ikke slås mere med vejrguderne...

    KH bedstemorkaren

    SvarSlet
  2. Heisann! Vi, eller jeg, har også et Julianadrivhus på rundt 9 kvm med senger. Tror ikke fikentreet har overlevd...
    Rosenrot har foreløpig bare vært en fryd for øyet. Har hatt plantene i mange år. Sådde den av frø jeg tok med fra Praha i 1994! Nå vokser de i krukke, men har også hatt den i bed før.
    Tok med noen stiklinger fra ville planter i Lofoten, men de slo ikke rot.
    Finværet ser ut til bare å passere, dessverre!

    SvarSlet
  3. Godt at læse at juliana holder...her er også lidt forblæst så jeg håber Juliana kan holde til stormenes rasen...Der ser skisme da hyggeligt ud i dit drivhus!

    SvarSlet
  4. Vi elsker at opholde os i drivhuset...der spises, strikkes, flettes og ikke mindst soves lidt til middag :)

    SvarSlet
  5. Ja, det er hyggeligt at opholde sig der. Udetiden forlænges lidt.

    SvarSlet
  6. Heisann!

    Tar du utfordringen og blir med og lager et innlegg om humla?
    Se mine to her
    http://viltogvakkert.blogspot.no/2013/04/kjrkommen-summing-i-varsola.html
    og
    http://viltogvakkert.blogspot.no/2013/05/havens-humle.html

    Vet ikke om du kjenner til stafetten som går i Norge, men det gjelder å opplyse om hvor avhengige vi er av det lille. lodne insektet!
    Her får du mer informasjon:
    http://moseplassen.com/2013/05/summende-hager-lansert-i-en-summende-hage/?utm_source=feedburner&utm_medium=feed&utm_campaign=Feed%3A+Moseplassen+%28Moseplassen%29

    Håper du blir med!

    SvarSlet
  7. Jeg går lige og tygger lidt på den med Humla. Der er godt nok meget, jeg intet kender til om Humla.

    SvarSlet