søndag den 5. maj 2013

Solskinspigerne.






Så er det forår. Sådan er det bare, for Solskinspigerne har været her. De kommer når solen skinner, og der flettes i fire dage. Det er seks gode stærke ,og kloge kvinder. Rigtig godt selskab, som man bliver klogere af at være sammen med.


 Det er værd at tage med, ikke mindst fordi der bliver grinet meget, livet bliver vendt og drejet. Der er helt bestemt tunge problematikker her og der. Dem når vi også rundt omkring. Det er en berigelse at være sammen med dem. Jeg håber at vi vil holde fast i vores tradition mange år endnu.


 Der laves forskellige kurve, alt efter hvad den enkelte har lyst til og hvad pilen kan.


Da vi alle bidrager til det fælles frokostbord, spiser vi rigtig godt og gerne meget. Kager må der være, hver dag.  Vi har aldrig manglet noget.


Jeg har massere af tykke pil og det er tiden nu for afbarkning. Så også det blev nået.


Søndag kl. ca. 16 er bilen ved at være pakket og de fleste drager til Sjælland, der er blot en enkelt som bor i Odense. Forhåbentlig er de blevet klogere pil pilen, end da de kom. De har lært nyt, fået mere erfaring og alle nok lidt tungere end da vi mødtes i torsdags.

1 kommentar:

  1. Skøn tradition i har. Det ser så hyggeligt ud :-)

    SvarSlet